Jeg er normal

Multinational pest

Krænkelses-hysteriet kender ingen grænser. Bogstaveligt talt – for de multinationale selskaber går forrest i galskaben.

Den hollandsk-britiske mærkevare-producent Unilever, der blandt andet markedsfører shampoo, har netop annonceret, at man stopper salget af hårsæbe af typen normal – angiveligt for at sikre, at ingen kunder skal føle sig ekskluderede, fordi de har fedtet hår, der er fuld af skæl eller bare en hud, der er for tør - og altså ikke ”normal”.

 
Det er jo fint nok, men hvad så med alle os, der føler os normale? Givetvis det store flere flertal, simpelthen fordi flertallet er normalt.

Det er dybt krænkende, at den store multinationale koncern ekskluderer alle os, der har et relativt normalt hår. Altså sådan lidt småfedtet og småskællet, men i øvrigt som hår mest – anbragt på hovedet i varierende tykkelse lidt efter alder og frisure.

Hvad skal vi nu gøre? Købe shampoo til fedtet hår, vel vidende at så bliver håret afhængigt og kræver mere? Og så vaske efter med skælshampoo, fordi håret skæller, når der bruges fedtreducerende hårsæbe.

Det er skruen uden ende – og det er nok også den virkelige forklaring på, at brand managerne hos Unilever klapper i deres små hænder. Det ih og åh så inkluderende smukke tiltag øger omsætningen – og bundlinje er jo det eneste interessante, når man arbejder i globale virksomheder.

Der er jo også det forhold, at de mere specielle varianter af hårsæbe som regel er dyrere. Det giver et større dækningsbidrag – og altså alt i alt en bedre forretning for Unilever. Jeg nægter simpelthen at tro på, at Unilever gør noget smukt – bare for deres blå øjnes skyld.

Det er cool business, og der falder næppe et blad til jorden i Unilever, uden at det bidrager til indtjeningen i koncernen, der i øvrigt har den tidligere Mærsk-direktør, Niels Smedegaard Andersen, som bestyrelsesformand.

Men det kan hurtigt blive et tveægget sværd. For vi lever jo i et samfund, hvor markedet er frit – og efter det seneste års krænkelseshysteri må der efterhånden være et stort marked i alle os, der er normale – og ærlig talt ikke synes, at det er særlig interessant eller øger livskvaliteten at få en diagnose.

 
Jeg holder af hverdag – som Dan Turéll sagde – og jeg holder af det normale.

 
Jeg opfatter også mig selv som normal, men det må læserne selv bedømme. Jeg spiser den samme slags brød, det samme pålæg (fortrinsvis grå leverpostej fra Stryhns), bruger den samme sæbe, det samme opvaskemiddel, den samme biltype og så videre, som jeg altid har gjort. Jeg bryder mig i det hele taget ikke om forandringer – og slet ikke, når de bliver påduttet mig af multinationale koncerner.

Det er slemt nok, at klimatosserne vil have mig til at spise mindre kød – og sundhedsapostlene vil have mig til at stoppe med at ryge og drikke bajere.

Jeg har stor respekt for mindretal. Der skal selvfølgelig tages hensyn til handicappede, sexuelle og etniske minoriteter, de ædru og de almindelige anderledes tænkende. De skal også være her.

Men der skal altså også være plads til alle os andre. Det er respektløst og uartigt, når Unilever dømmer det normale til at være ekskluderende.

I øvrigt er hårsæbe vel også ekskluderende over for andre sæbetyper? I hvert fald et lettere overflødigt velfærds- og velstandsprodukt.

Jeg har i lange perioder opholdt mig i vildmarken og på øde steder. Der går det fint med almindelig håndsæbe, opvaskemiddel, en æggehvide eller hvad der nu lige er for hånden, når håret skal vaskes.

På kanten, Nordjyske Stiftstidende 12. marts 2021