De kalder det blodmåne
Jeg var oppe og tjekke ved halvfiretiden. Det regnede og var overskyet - og der var dårligt antydningen af en fuldmåne på himlen, så det var ikke med de helt store forventninger, at jeg stod op ved femtiden.
Men skyerne var et kort øjeblik væk, og den formørkede, blodrøde måne hang lige over genboens hus. Så var det bare ind i bilen og ned til dæmningen - væk fra det lumske gadelys. Og det var så det. Allerede på vej hjem igen kom der nye skyer og mere regn, men hvad gør det? Billedet var jo i kassen.
Nu skulle der så være seks et halvt år til næste totale måneformørkelse. Så nu er det slut med natteroderiet. I hvert fald ind til sommerens meteorsværme...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar