Tilbagegang for den grønlandske hundeslædekultur
Hundeslædekulturen i Grønland er truet, og antallet af slædehunde i blandt andet Sisimiut er faldet drastisk de seneste år.
Denne triste kendsgerning er jeg ved flere lejligheder den seneste uge blevet opmærksom på - og det vil jeg undersøge nærmere som et lille privat-projekt, inden jeg om to måneder igen vender tilbage til Danmark.
For jeg synes, det er synd. Slædehunde og hundeslæder er hyggelige og en del af charmen og sjælen i Nordgrønland. Et godt turistprodukt, der kan få stor betydning for den fremtidige turistudvikling i Grønland, men også en vigtig del af den grønlandske sjæl og identitet - og det skal helst ikke gå tabt i en verden, der bliver stadig mere strømlinet og digitaliseret - og i øvrigt klinisk renset for hundeprutter og hømhømmer, som er en fundamental del af oplevelsen ved at køre hundeslæde.
Jeg vil som sagt vende tilbage til spørgsmålet, men først skal jeg have kigget lidt på statistikkerne og snakket med nogle flere mennesker. Indtil da kan man så hygge sig med dette foto, som jeg tog forleden morgen på vej til arbejde. For der da heldigvis stadig hundeslæder i gaderne i Sisimiut, hvis man er heldig...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar