Anoreksi-fri zone

Sunde vaner

Forskellige (geografiske) varianter af den
grønlandske kvindedragt - og så et enkelt mandfolk.

Grønland har gennem tiderne været hårdt ramt af sygdomme, som er blevet bragt til landet udefra. Allerede i Hans Egedes tid i begyndelsen af 1700-tallet var en koppeepidemi ved at tage livet af den lokale befolkning.

Senere kom som bekendt europæernes kønssygdomme og ikke mindst tuberkulosen, der hærgede landet voldsomt helt op til vore dage. Men til gengæld er Grønland gået helt fri af den bølge af anoreksi, der hærger den vestlige kultur i vore dage.

Grønlændere er generelt et afslappet og ukonventionelt folkefærd, som det er nemt at omgås. Der er ikke så mange dikkedarer, og på arbejdspladserne er både tonen og påklædningen  ganske uformel.

Det skyldes naturligvis klimaet, der ikke rigtig er til italienske lædersko, slips eller korte nederdele. Her i landet  er man bedst tjent med gummistøvler, strikketrøje og lange underbukser.

Man ser det også, når man går i byen. Der er ingen tvivl om, at især de unge piger har tilbragt lang tid foran spejlet med at dulle sig op, men alligevel klæder man sig fornuftigt på med uldne strømper og adskillige flere lag tøj, end det normalt ses på europæiske diskoteker.

Det er den afslappede holdning til udseendet, der gør, at anoreksi er en totalt ukendt lidelse i Grønland. Det fortæller den ledende regionslæge i Nuuk, Jesper Olesen,  til det grønlandske dameblad Arnanut.

Olesen har været læge i Grønland i en årrække, og her har han aldrig mødt en patient med anoreksi. Efter hans opfattelse har de grønlandske kvinder et mere sundt  kropsideal, end det man ser i den øvrige vestlige kultur.

– Når der bliver et ekstremt fokus på kropsidealer, kan det resultere i, at nogle - både mænd og kvinder - men mest kvinder nærmest holder op med at spise. Og dem har vi ikke set i Grønland. I Skandinavien er det et reelt problem for nogle, og hvis der har været tilfælde i Grønland, så er de meget, meget få. Jeg drøftede det med nogle kolleger, og ikke en af dem mindes at have haft en patient med anoreksi, fortæller Jesper Olesen til Arnanut.

Nu ligger hang til anoreksi mig temmelig fjernt, men det er i hvert fald et godt eksempel på, hvordan vi som danskere kan lære noget af Grønland - og det er den historie, jeg gerne fortæller igen og igen.
Men den gode regionslæge er jo ikke læge for ingen ting - og derfor af gammel vane evigt bekymret. Han har selvfølgelig også et budskab til de naturligt buttede grønlandske kvinder.

– Det er godt, at kvinderne synes, at de er lækre nok, som de er, buttet eller ej. Det vigtigste er dog at have fokus på, at man altid skal være fysisk aktiv, lyder lægens formanende ord i det grønlandske dameblad.

Så er det jo godt, at man er et mandfolk, der kun læser dameblade hos frisøren...

På kanten, Nordjyske Stiftstidende 13. april 2018