Lussinger til de store

Den grønlandske kabale

Så er den grønlandske regeringskabale i gang.

Det blev til en solid vælgerlussing til de to største grønlandske partier, Siumut og Inuit Ataqatigiit, ved valget til det grønlandske parlament Inatsisartut tirsdag den 24. april.

Begge partier gik tilbage med omkring syv procentpoint, men det socialdemokratiske Siumut er fortsat Grønlands største parti med en fjerdedel af vælgerskaren bag sig. Det er derfor også den siddende formand for Naalakkersuisut, den grønlandske regering, Kim Kielsen, der får opgaven med at danne en ny regering.

Kielsen har lovet at tale med alle partier i forbindelse med regeringsdannelsen, men han har reelt to muligheder. Enten at fortsætte det nuværende samarbejde eller indlede et samarbejde sig mod de borgerlige grønlandske partier.

Kim Kielsens  nuværende regeringskoalition består foruden Siumut af  Inuit Ataqatigiit og det lille løsrivelsesparti Parti Naleraq med tidligere landsstyreformand Hans Enoksen i spidsen. Enoksen omtales ofte som "Bygdepartisanen" - ikke uden grund. Det lille parti står stærkt i bygderne og havde et godt valg. 

Parti Naleraq får fire mandater mod tidligere tre i det nye landsting . Siumut har ni mandater i det nye landsting og Inuit Ataqartigiit otte. Der er således et solidt flertal bag den siddende regering, men den store tilbagegang må nødvendigvis give anledning til selvransagelse hos både Kim Kielsen og IA-lederen Sara Olsvig.

Kielsen har også mulighed for at vende sig mod det borgerlige Grønland, der havde et godt valg. De tre borgerlige partier, Demokraterne, Atassut og Samarbejdspartiet har i alt ni mandater og sammen med Kielsens ni mandater giver det et flertal.

Den borgerlige fremgang er især båret af Demokraterne, der hidtil har været lidt af et byparti, men denne gang fik stor fremgang også uden for Nuuk. Fremgangen skyldes især en af partiets kandidater, erhvervsmanden Niels Thomsen, der scorede 2.710 personlige stemmer.

Demokraterne er gået til valg på et krav om skattelettelser. Det er faktisk nyt i Grønland, men økonomien, skattetrykket og den daglige husholdning har fyldt meget i debatten - ikke mindst fordi undersøgelser har vist, at Grønland er Nordens dyreste land at leve i, samtidig med at lønniveauet er cirka 17 procent lavere end i Danmark.

Det er også interessant, at det gamle og en gang Grønlands største parti, det liberale Atassut, kommer i Inatsisartut med to mandater. Jeg må indrømme, at jeg nærmest havde afskrevet partiet, der gennem de seneste år har været ramt af et rent blodbad af intern uenighed, medlemsflugt og partiskifter, men en ny generation af unge Atassuttere ser ud til at have givet det gamle parti en renæssance.

Valgets største øretæve gik til den omstridte Aleqa Hammond, der stillede op for det lille og nye løsrivelsesparti Nunatta Qitornai. Ved valget i 2013 fik hun 6.818 stemmer, men denne gang blev det til sølle 171. Hammonds mange bilagssager har tydeligvis slidt på omdømmet, selv om det nok også har spillet ind, at hendes mærkesag, den grønlandske løsrivelse fra Danmark, ikke har spillet nogen stor rolle i valgkampen.

Aleqa Hammond sidder dog stadig på en plads i Folketinget, hvor hun er en del af Løkke-regeringens parlamentariske grundlag. Hun har hidtil siddet som partiløs, men meddelte onsdag at hun fremover repræsentererer Nunatta Qitornai i Folketinget.  Så selv om Aleqa ønsker løsrivelse, og Lars Løkke går ind for stærkt samarbejde i Rigsfællesskabet, er de tvunget i hinandens arme. Sådan kan politik jo være så besynderlig.

Nordjyske Stiftstidende 30. april 2018