Årets Sild hædret

Frost, duer og tarteletter

Der var en gang...

I de gode, gamle dage for føje år siden var det en god og særdeles smuk tradition, at Øland Sildelaug udråbte Årets Sild og på den måde hædrede et menneske, der på den ene eller anden måde havde gjort et fint stykke arbejde for Lauget eller Øland - eller måske endog begge dele.

- Der er ved at gå inflation i alt det hæderi og udnævnelser, mener Sildelaugets ceremonimester Peter, der ene og alene står for udnævnelsen - og derfor er der ikke udnævnt nogen Årets Sild siden 2011.

Men i år var det på tide at tage traditionen op igen. Og for at springe lige ud i det, blev det laugsbroder Bjarne Frost, der modtog den fine titel.

- Det var ikke første gang, for det er faktisk sket en gang før. Bjarne Frost modtog i sin tid titlen som den første nogensinde, men han har sidenhen fortsat haft næsen i sporet. Han er en foregangsmand blandt øboerne, aktiv i et utal af foreninger og står blandt andet i spidsen for kraftvarmeværket - og så er Bjarne i det hele taget en venlig, flittig og foretagsom mand, som man aldrig går forgæves til, slog ceremonimesteren fast.

Kåringen var omgærdet af stort hemmelighedskræmmeri og megen skuespil fra ceremonimesterens side, så det var en synlig overrasket Bjarne Frost, der måtte indtage den fine plads for bordenden - netop som alle laugsbrødrene havde sat sig til bords ved aftenens taffel.

Et højdepunkt i dansk kogekunst.

Da Årets Sild var behørigt fejret og bedrukket, satte laugsbrødrene tænderne i en tartelet. Dette kulinariske mesterstykke i dansk kogekunst, der gennem årtier har gået sin sejrsgang til konfirmationer, sølvbryllupper og såmænd også begravelser. Det var Palle, der stod for aftenens menu, og han kunne ikke dy sig for at give retten et tvist, som det jo er så moderne i vore dage - så tarteletten var både fedtreduceret og fuldkorns.

Sådan noget forsøgte værten på Skovsgaard Hotel også for sådan cirka 30 år siden - og han måtte gå den tunge gang til fogedretten og tvangsauktionen. Så slemt går det næppe for Palle, for fedtforskrækkelse er jo efterhånden alment accepteret som et almindeligt forekommende karakterbrist - og forresten var hønsekødet pænt forstærket med fløde.

Det duer...

Faktisk endte det med fuldt hus til Palle, der tog det afgørende stik hjem igen med hovedretten, der var gode, gammeldags duer, som vi fik dem i min barndom. Det vil sige med masser af lækker, tyk, brun vildtsauce. Duerne var Palles egne, så de var opvokset på Øland. Det er i vore dage et kvalitetsstempel, som rangerer på linje med en Michelin-stjerne eller to.

Mellem retterne blev der tid til et lille foredrag. Lauget havde inviteret ejeren af Ølandskroen - også kendt som Yellow Hotel - til at fortælle om planerne for fremtiden.

- Hotellet er ved at blive sat i stand. Det er et stort arbejde. Efter at bygningerne har stået tomme i en årrække, er der meget, der skal laves - og ikke alt var i sin tid helt korrekt udført, fortalte Jan Vestergaard Olsen, der sammen med konen købte hotellet i foråret.

Endnu er der ikke endelige planer for, hvad der skal være i hotellet. Vestergaard har forhandlet med flere organisationer, men tingene er endnu ikke faldet helt på plads.

- Men det bliver helt sikkert noget med børn, lovede Jan Vestergaard, der kunne tilføje, at den gamle helikopterlandingsplads foran hotellet ikke indgår i planerne - og han er i gang med at overveje, hvordan den kan fjernes, ligesom man barsler med et nyt navn til bygningskomplekset.

Det blev en lang aften med masser af rødvin - og en enkelt øl eller to. Så efter den traditionsrige afsyngelse af Ølandssangen, vendte laugsbrødrene næsen hjemefter - mod divanen og en tiltrængt morfar inden sengetid...

Verdenssituationen ordnes, mens duerne simrer lystigt i gryderne.

Jan Vestergaard Olsen fortalte om fremtiden for hotellet.

Det var en synlig overrasket Bjarne Frost, der
modtog hæderen som Årets Sild.

Flaget var med til bords i dagens anledning.