Møde med sprognørden
Lauridsen var iført en festlig hæklet jakke. Billedet er et mobilfoto, der tydeligt viser, at linsen trænger til en tur med pudsekluden.. |
Det fik jeg bekræftet lørdag, da jeg deltog i jyske journalisters fagfestival i Hobro, hvor der blandt andet - selvfølgelig - var mulighed for at diskutere sportsjournalik med de lokale fodboldledere.
Det programpunkt sprang jeg dog over til fordel for en paneldebat mellem lektor Malene Bjerre, der blandt andet er forfatter til bøgerne "konstruktiv Journalistik" og "Forelsket i vinklen", og den desillusionerede tidligere redaktør på Ekstra Bladet Niels Westberg, som stadig tror på journalistikken som den fjerde statsmagt - selv om mandens egen karriere jo netop viser, at journalisters egentlige opgave her i livet er at sælge aviser.
Debatten kom der ikke så meget ud af, men jeg er da enig med Westberg i, at den såkaldte konstruktive journalistik nemt bliver både terapeutisk og kedelig.
Men jeg er som sagt ikke alene. For dagens højdepunkt var et møde med sprogforskeren Ole Lauridsen, der iført festlig hæklet jakke forfægtede sine synspunkter om, at det danske sprog ikke er truet af engelsk - og i øvrigt er et levende og levedygtigt sprog.
Det var underholdende formidling på højt plan.Ikke mindst fordi Lauridsen deler min aversion mod tidens tankeløse og uforpligtende cirka-sprog. Altså når man "spørger ind" i stedet for blot at spørge, "kommentere på" i stedet for kommentere, og når man siger "tænker" i stedet for tro, synes eller mene.
Lauridsen får også knopper af tidens mange delingsfejl - altså fad øl i stedet for fadøl og ældre center i stedet for ældrecenter. "Mennesket skal ikke dele, hvad Gud har føjet sammen", som den morsomme mand sagde.
Ole Lauridsen er som bekendt ikke bange for den engelske indflydelse - og nævnte i den forbindelse ordene stationcar og babylift, der tilsyneladende er engelske ord, men som slet ikke forstås i den engelsktalende verden. Til gengæld - og her er jeg igen ikke alene - er han imod brug af engelske udtryk blot for at virke smart. Hans eksempel var hørt i toget, hvor en kvinde angiveligt skulle have sagt "Hun skriver et draft, og så kan vi tage en Q&A bagefter." Den slags kan Lauridsen ikke "committe" sig til.
Hvor er det skønt at få fagkundskabens støtte - en sjælden gang...
P.s. Ole Lauridsen er ansat ved Aarhus Universitets "Center for Undervisning og Læring". Jeg spurgte ham, hvordan han havde det med ordet læring, som jeg opfatter som et modeord. Til at begynde med havde Lauridsen også haft det svært med ordet, men er nu kommet til den erkendelse, at vi faktisk ikke har andre ord for det, der foregår i hovedet, når man modtager undervisning. Og den lader vi så stå et øjeblik. Træerne vokser jo ikke ind i himlen...
2 kommentarer:
Du rider i høj grad min kæphest med dette indlæg.
Jeg elsker, når et sprog udvikler sig, hvilket det både gør og skal hele tiden. Jeg har intet imod, at der bliver indført masser af engelske - eller andre - ord, men jeg får knopper, når 'udsalg' pludselig skal til at hedde 'sale'.
Knopperne og krummede tæer kommer ligeledes ind i billedet, når jeg ser sære særskrivninger og apostrof brugt i genitiv på dansk; min yndlinsaversion, som jeg tordner imod ved enhver given lejlighed.
Dine eksempler på False Friends er gode repræsentanter for the falsest of them all, som er netop dem, folk tror er gode nok, fordi de er engelske. Jeg har mange gange set og hørt folk bruge ordet 'pendler' på engelsk, men en englænder aner ikke, hvad vi mener, for de har 'commuters'. Speaker er også et godt eksempel.
Jeg bliver også temmelig irriteret/skuffet/forarget, når de såkaldte professionelle sprogbrugere er alt andet end det og serverer eklatante stave- og grammatikfejl i både tv og aviser.
Jeg er ikke alene, konstaterer jeg blot en gang til...
Send en kommentar