Jagten på den forbandede skat

Skønne spildte kræfter

Det er sikkert ment som en vits, men strengt tager er
det da sørgeligt, at den slags galgenhumor opstår.
Foto: Fra Facebook

At ansætte yderligere 400 mennesker for at få Skat til at fungere, svarer til at sætte to mand til at lave tvillinger på en kvinde. Sandsynligheden for succes ændres ikke, men det ser i det mindste ud som om, der sker noget.

Sådan tænkte jeg i sidste uge, da Skat fik bevilget 400 stillinger oven i de 6.700 stillinger, systemet i forvejen råder over.

Det er unægtelig et meget dårligt signal, regeringen sender til de øvrige forvaltninger. Bare gør det dårligt nok, så står vi parat til at belønne fiaskoen med flere medarbejdere. Det giver ikke meget incitament til at gøre tingene bedre, men giver fagforeningerne og djøfferne frit spil til at terrorisere befolkningen. Pokker stå i at gøre tingene godt, når man bliver belønnet for at gøre tingene dårligt.

Men sådan fungerer politik. Ingen bekymrer sig længere om det langsigtede mål. De politiske løsninger er her-og-nu-løsninger, der skal pynte på dagens opinionstal. Resultatet er lap på lap og kludetæppelovgivning, hvor politikerne suser rundt som fluer i en flaske uden at komme ud af stedet. Skønne spildte kræfter…

Problemet grunder nemlig ikke i manglende ressourcer i Skat, men i at det danske kludetæppe af en skattelovgivning er umuligt at administrere. Skattelovgivningen er pr dags dato på 1529 tætbeskrevne sider plus en endnu større mængde forklarende bilag.

Ingen kan overskue det – og derfor bliver administrationen vilkårlig og udemokratisk. Skat går efter de små fisk og lader de store boltre sig, for det er nu engang det nemmeste.

Grundlæggende er det udemokratisk, at almindelige mennesker ikke kan beregne og forstå personskatten. Det hører ikke hjemme i en retsstat, at landets boligejere er nødt til at bruge penge på en revisor for at undgå at blive snydt.

Så løsningen er altså ikke at ansætte flere mennesker i Skat, men ganske enkelt begynde helt forfra. Her kan de danske politikere hente inspiration inden for Rigsfællesskabets grænse. Vi behøver nemlig ikke at gå længere end til Grønland for at se, hvordan det skal gøres.

Den grønlandske skattelov fylder 35 sider og går i store træk ud på, at et beløb svarende cirka til fattigdomsgrænsen er skattefrit – og alt hvad man tjener derover skal man så betale cirka 42 – 45 procent af – afhængig af kommuneskatten. Moms er der for resten ikke noget af.

Det kan enhver forstå – og i de femten år, jeg boede i Grønland, var jeg stolt, når jeg afleverede min selvangivelse. For jeg havde selv lavet den og jeg forstod, hvorfor jeg skulle betale skat.

Da folk, der tjener under fattigdomsgrænsen ikke betaler skat, er det grønlandske system solidarisk og det er de stærkeste skuldre, der betaler mest. Vi kan jo altid diskutere det offentlige serviceniveau og hvilken størrelse skatteprocenten skal have, men det er grundlæggende vigtigt, at vi i Danmark får ændret skattesystemet, så alle og enhver kan forstå det. Så er det for resten heller ikke nødvendigt med ret mange mennesker i skatteforvaltningerne. Vi har for resten også mere brug for dem i ældreplejen.

Skat har i øvrigt brilleret med at bidrage betydeligt til listen over fejlslagne IT-projekter i den offentlige sektor – og det har endnu en gang vist sig, at det er fuldstændig uden konsekvens, når offentlige chefer kvajer sig.

Fejlslagne IT-projekter har de seneste 25 år været en af de største trusler mod den danske velfærd . Det vil vare ved, indtil politikerne indser, at tingene skal gøres enkelt for at fungere. Hvis en lov ikke kan håndteres i et almindeligt regneark, er der ikke behov for at skabe et nyt IT-system. Så er der behov for en ny lov.

Så kære politikere. Tag Jer sammen. Stop mudderkastningen og drilleforslagene. Glem detaljerne og tænk de store linier. Det er ikke umuligt at få tingene til at fungere, men det kræver enkel lovgivning.

(På Kanten - fra Nordjyske Stiftstidende 2. oktober 2015)