En national tilståelsessag
 |
| "Et af de mest irriterende punkter er udtrykket ”grønlænderstiv”. Der er i hvert fald ikke statistisk belæg for udtrykket, for de seneste år har det gennemsnitlige alkoholforbrug i Grønland ligget væsentligt under det tilsvarende tal for Danmark. Tankevækkende nok skete det store fald i det grønlandske spiritusforbrug i 2007 – samme år som jeg forlod Grønland…" Foto: Per Lyngby |
Når man har boet næsten 15 år i Grønland, er det ret
trættende, når grønlandske venner og bekendte siger: Dumme dansker, du ved ikke
noget som helst om Grønland…
Men på den anden side set, må jeg også erkende, at det er en
national tilståelsessag. Muligvis ved jeg mere end det store flertal af
danskere, men når man ser danske mediers behandling af grønlandske spørgsmål,
tegner der sig et forstemmende billede.
Der er masser af eksempler på banale fejl som at vende det
grønlandske flag på hovedet, roden rundt i sted- og personnavne og -titler, kolportering
af halve sandheder og ikke mindst deciderede misforståelser, fordi københavnske
journalister ikke aner, at der findes en verden uden for hovedstaden.
Det var under det forrige valg i Grønland, at Politiken
blamerede sig ved at fortælle, at alle de grønlandske vælgere blev kørt i bus
til valgstedet i Nuuk – uagtet at Grønland i areal er 55 gange større end
Danmark.
Man krummer tæer, for den slags gør ondt – ikke bare på folk
i Grønland, men også hos de mange danskere, der kender til forholdene. Det
efterlader et indtryk af, at medierne ikke er klar over, at også grønlændere i
Grønland læser avis og ser fjernsyn.
Det eneste lyspunkt i al den elendighed er, når de danske
journalister kløjes i de grønlandske stednavne. Selv om jeg ikke mestrer det
grønlandske sprog til fuldkommenhed, som min grønlandske kone gør det, er det
altid et højdepunkt her i huset, når TV en sjælden gang rapporterer fra Ittoqqortoormiit
– for så går det galt…
Det værste er imidlertid ikke de faktuelle fejl. Det værste
er, at danske medier fuldstændigt ensidigt vælger at prioritere de negative
historier. Googler man for eksempel ”Grønlændere i Danmark” dukker der et helt
synderegister af artikler frem, som alle handler om såkaldt socialt udsatte
grønlændere – gerne med massive alkoholproblemer.
Hvorfor hører vi aldrig om succeshistorierne? Her i
Nordjylland, hvor vi kan bryste os af tætte forbindelser til Grønland, har de
samme tætte forbindelser blandt andet medført, at vi har masser af grønlændere,
der med succes klarer sig på arbejdsmarkedet – foruden de mange målbevidste og
stræbsomme unge grønlændere, der studerer på det lokale universitet. For slet
ikke at tale om de mange velfungerende familier i Grønland, der står op hver
eneste dag og passer deres daglige dont – akkurat som vi gør det her i Danmark.
Jeg siger ikke, at der ikke er problemer, men når medierne
udelukkende fokuserer på de negative historier, er de med til at fastholde et
billede af en grønlænder som en person, der ikke kan klare det danske
arbejdsmarked sædvanligvis på grund af druk.
Et af de mest irriterende punkter er udtrykket
”grønlænderstiv”. Der er i hvert fald ikke statistisk belæg for udtrykket, for
de seneste år har det gennemsnitlige alkoholforbrug i Grønland ligget
væsentligt under det tilsvarende tal for Danmark. Tankevækkende nok skete det
store fald i det grønlandske spiritusforbrug i 2007 – samme år som jeg forlod
Grønland…
Jeg kender flere grønlændere som aldrig holder ferie i
Danmark. Det er nemlig meget nemmere at være grønlænder i udlandet. For der er en
grønlænder ikke en person, som folk har en mening om – det er bare endnu en
turist. Det må faktisk være en stor befrielse – og det er da skammeligt, at
danske statsborgere skal have det på den måde.
I disse migrationstider er det værd at notere, at
grønlændere er danske statsborgere – akkurat som dig og mig – men de født til
det. Det er ikke noget, de skal søge om – som andre tilflyttere til Danmark.
Uvidenhed er nok det største problem i dansk-grønlandske
forhold. Når danskerne ikke ved noget om Grønland og i øvrigt på alle måder
taler nedladende om Grønland, risikerer vi jo at få igen af samme skuffe – og
det er bestemt ikke befordrende for det historisk betingede fornuftsægteskab, som
Rigsfællesskabet reelt er.
Her ligger der en stor opgave for medierne. For akkurat som
mange danskere opfatter Grønland gennem mediernes snævre øjne, så opfatter
grønlænderne jo også Danmark set gennem de samme medier. Og så længe medierne
fortæller noget negativt om Grønland, må grønlænderne naturligvis opfatte det
som om, at det er noget, alle danskere mener.
Så kom ind i kampen, kære medier. Få styr på fakta og fortæl
hele historien om Grønland og grønlænderne – også den positive.
Nu sidder der nok rundt omkring på redaktionerne en og
anden, som fortæller fornuftigt og redeligt om Grønland. Ja, jeg ved det godt,
men sådan kan det jo gå, når man skærer alle over en kam – akkurat som
danskerne åbenbart har for vane at gøre med grønlænderne…
Kommentaren til den aktuelle debat om grønlænderes vilkår i Danmark er skrevet fredag formiddag på opfordring af redaktionen på Nordjyske Stiftstidende - og dermed endnu et bidrag til negativ omtale af grønlandske forhold i danske media. Kommentaren blev bragt i Nordjyske Stiftstidende lørdag 25. oktober 2015.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar