Pindsvinets flyttedag

Pindsvineven - for en dag...

Pindsvinet sov uanfægtet videre, selv om det
pludselig lå ubeskyttet i kartoffelbeddet.

Det var på tide at klippe hækken ind til Lotte og Søren. Det er fjeldribes, og den stjæler adskillige kvadratmeter god havejord, hvis ikke man er over den med jævne og passende mellemrum.

Det var vistnok to år siden, at jeg sidst klippede den - og den var vokset ind over kartoffelbedet. Så inden jeg gik i gang med klipningen, var der lige en række kartofler, der skulle graves op.

Men det var altså lidt svært at se, hvor kartoffelrækken endte - og hvor hækken begyndte. Og derfor stod jeg altså pludselig med en pindsvinerede på greben. Pindsvinet sov uanfægtet videre, mens jeg ærlig talt var ved at skide i bukserne af ren forskrækkelse.

Det er jo efterår, og det er den tid, hvor pindsvinene går i hi. Gad vide, om jeg nu havde berøvet det stakkels og egentlig ganske uskyldig kræ muligheden for en tryg vintersøvn? Og hvad gør man så?

Jeg flyttede pindsvinet på en skovl.

Vi er jo glade for pindsvinene, der blandt andet spiser dræbersnegle, så et eller andet skulle der gøres. Jeg tjekkede internettet og fandt en side for pindsvinevenner. Det viser sig, at nogle velmenende mennesker har en døgnvagt, der hjælper nødstedte pindsvin, så jeg ringede og snakkede med en flink dame, der tydeligvis har et stort hjerte for netop pindsvin - og i øvrigt vidste alt, hvad der er værd at vide om de små kræ. Dog var jeg ikke helt med på niveauet, da hun begyndte at tale om dyrets hovedpude og dyne...

Hun fortalte, at dyret altid sover om dagen. Derfor var der intet unormalt i, at den lille fyr sov videre, selv om jeg havde ødelagt reden. Det kan man da kalde sovehjerte... Rådet var ganske enkelt at bygge en ny rede - gerne ved hjælp af en palle eller to, for pindsvin elsker paller...

Pindsvinet ligger under pallerne, som blev dækket med
 visne blade. En flise på toppen sikrer tørvejr og forhindrer
 hunde og ræve i at komme til pindsvinet.

Så jeg fandt et sted ude under nogle forsythiabuske, hvor et pindsvinebo ikke er i vejen, når jeg til foråret går i gang med haven - lang tid før pindsvinene står op. Jeg delte en palle i to, som jeg arrangerede, så der blev plads til pindgrisen, som jeg derefter flyttede til den nye bolig på en skovl.

Herefter fejede jeg gårdspladsen og smed bladene over pallen, og endelig lagde jeg en flise oven på det hele, så en hund eller ræven ikke lige kan flytte pallen - og i øvrigt giver pindsvinet et tæt tag over hovedet.

Så håber jeg ellers, at pindsvinet vågner en gang i løbet af natten og får arrangeret hovedpuden og dynen til en god, lang vinters søvn, så vi også kan få gjort noget ved sneglene næste år...