Midt i en jazztid

Nostalgi fra morgenstunden

Det gamle værtshus i den lavloftede tyskerbarak. Her har jeg
 brugt mange timer og mange kroner, men sjovt var det nu altid.

Der kan siges meget skidt om Facebook og ikke mindst den til tider ganske ubegavede debat, som finder sted på de såkaldte sociale media - og det tilslutter jeg mig gerne.

Men ind i mellem er der nu alligevel perler. Pludselig opdagede jeg, at mit gamle stamværtshus i Nuuk, Daddy's, sandelig også var på Facebook - og at verden åbenbart ikke er gået helt af lave. For Daddy's byder stadig på jazz i ny og næ - omend ikke med helt samme frekvens og hyppighed som i de gode gamle dage, hvor jeg havde min daglige dont i den grønlandske hovedstad.

Men kig godt på billederne, som jeg lige har lånt til lejligheden helt uden tilladelse i den gode omtales hellige navn: Det er ren nostalgi. Jeg har ikke tal på de lørdage, hvor vi har været til Jazz om eftermiddagen.

Lokkemaden var jazzen og en beskeden gratis buffet - og så sad man ellers der i den gamle tyskerbarak og ordnede verdenssituationen. Danset blev der kun sjældent, men sjovt var det.

Daddy's er nok et af de mest lavloftede værtshuse i hele verden, og i de gode gamle dage, da man måtte ryge indendørs emmede stedet af atmosfære.

Malenes Fodvarmere på plads lige inden
 for døren. Scene er der ikke noget af...

Orkestret er såmænd også det samme, som det altid har været: Malene's Fodvarmere med skiftende besætninger. Opkaldt efter de to Malene-fjelde, som ligger øst for byen - og som vistnok er opkaldt efter en Malene, der især gjorde mænd i godt humør i en ikke så fjern fortid.

Det er ikke kun yderst sjældent, at jeg kommer på et værtshus i vore dage. Her på Øland er der slet ingen. Men jeg har selvfølgelig fået min part af denne verdens værtshusbesøg - og en stor del af dem er hentet på Daddy's.

Og ved nærmere eftertanke. Sådan er det stadig. En hurtig optælling siger mig, at jeg i 2015 har frekventeret disse brune åndehuller fire gang i alt - og de to af gangene var faktisk Daddy's, da jeg var i Nuuk i begyndelsen af mig. Her skal intet åbenbart forandres...