Lidt fugle-foto-filosofi

Gode råd til en facebook-ven

Stillits.

Kvækerfinker og en kærnebider.

For et par dage siden var der i en af de Facebook-grupper, som jeg er medlem af, et medlem, der fortalte, at han ville til at fotografere dyr og fugle - og i den forbindelse gerne ville have nogle råd om køb af nyt objektiv.

Det udløste en lidt nørdet, teknisk diskussion, som jeg også tog del i - men ved nærmere eftertanke synes jeg, at man skal starte et helt andet sted end grejet. Det er jo ikke kameraet, men fotografen som tager billedet, som Bjarne Hyldgaard - min lærer på forårets fotokursus - siger. Derfor nogle tanker om at fotografere dyr og fugle.

Vipstjert-unge.

Jeg fotograferer især fugle. Det gør jeg, fordi jeg simpelthen har en levende interesse for alt, hvad der kan flyve. Og når jeg drømmer om natten, sker det tit og ofte, at jeg bare basker med armene og flyver ud i det blå....


Det siger jeg, fordi jeg tror, at det er nødvendigt at vide noget om det, man fotograferer - dels fordi man gerne skal kunne bestemme arterne og vide, om det nu er en sjældenhed eller ej, dels fordi viden om dyrene også leder til de bedste motiver.

Al foto handler om at fortælle historier - og derfor er det historien og ikke teknikken, der afgør om et billede er godt. Et uskarpt foto af sjælden fugl vejer højere end et drønskarpt foto af en gråspurv på foderpladsen - efter min mening...

Dompap.

Det kan selvfølgelig være meget sjovt at fotografere en skovspurv - og det er bestemt et godt sted at starte - men det er altså sjovere at få et foto af flot farvet stillits. Så det handler om at lære fuglearterne at kende og observere deres vaner. Hvor plejer de at sidde? Hvor plejer de at flyve? Hvor plejer de at bygge rede? Hvor plejer de at fouragere?

For har man fået styr på fuglenes vaner, så kan man komme tættere på - og så er det ikke så afgørende, hvilket objektiv der sidder på kameraet.

Liv på foderbrættet. Grønirisk og bogfinke.

Hvis man virkelig går op i dyrefoto, kan man nemt bruge en masse tid på at vente... Bare sidde ude i naturen og fryse røven af, men det behøver ikke nødvendigvis at være så besværligt. For mange fugle er vanedyr - og sidder de samme steder på de samme tider om dagen. Så i stedet for at styrte ud og købe en masse grej, synes jeg, at det er meget nemmere at bruge øjnene, når man alligevel er ude at køre. Hvor og hvornår er det, at der plejer at være musvåger på himmelen - eller tårnfalke. Brug øjnene, gør eventuelt notater, lær fuglene at kende...

Et fint sted at starte er i øvrigt her om vinteren. Jeg bruger en masse tid på at fodre fugle og studere dem. Hvis der er en art, jeg ikke kender, slår jeg den gerne op i fuglebogen og lærer noget mere om dem.

Kærnebider.

Om foråret bruger jeg især ørerne, så det er også en god ide at lære et par af fuglestemmerne. For når man hører fuglen, der kan være lillebitte i et kæmpetræ, så kan det være, at den kun er et par meter væk - og så er mange fugle til at fotografere med et almindeligt standard-objektiv.

En sjov ting er, at det ikke altid er det, man hører, som er det egentlige mål. Jeg har lagt mærke til, at især måger skræpper voldsomt, hvis der er en musvåge eller havørn i nærheden - så når mågerne råber op, er det med at bruge øjnene. På samme måde er det ret nemt at høre på skovspurvene, når spurvehøgen er i nærheden.

Gråsisken.

Når man så - i løbet af et års tid eller to - er blevet fortrolig med dyrene i haven, kan man begynde at overveje at udvide maskinparken. For selvfølgelig giver et dyrt kamera og et dyrt objektiv alt andet lige bedre fotos. Men ved man ikke noget om fuglene, kan det altså være ret ligegyldigt.

Rent fototeknisk er der et par regler, som jeg håndhæver. Jeg kasserer billeder, hvor fjerdragten brænder ud, fordi den enten er over- eller underbelyst. Til gengæld er betyder det mindre, om baggrunden er korrekt belyst. Som udgangspunkt forlanger jeg altid af mine fotos, at øjnene på fuglene skal være skarpe - akkurat som ved et almindeligt portrætfoto - hvorimod jeg synes, at lidt bevægelsesuskarphed på vingerne er ret flot.

Jeg har samlet en række fuglefotos til historien her. Nogle af dem har jeg endda vundet konkurrencer med. Men fælles for dem alle er, at de er taget med et standardobjektiv - bare for at illustrere min pointe. Billederne er klikbare for forstørrelser.

Silkehaler.

Stæren og kirsebærret.