Hurtig hjælp

Førstehjælp på Øland

Man kan dø af at bo på landet. Ikke fordi det er farligt som sådan. Her er der for det meste fred og ro - og driveby-shootings er et ukendt begreb.

Der trænes, som gjaldt det livet - og det gør det...

Men det er de fredelige omgivelser, der er den største fare - for vi bor altså temmelig afsondret og langt fra læger, sygehuse og Falck-stationer. Rent teoretisk bør en ambulance kunne nå frem til Øland på seks til syv minutter, men praksis viser, at der nemt går mellem 20 og 35 minutter.

Det er lang tid at vente, når det virkelig gælder og i tilfælde af hjertestop alt for lang tid. Det dør man af - kort og godt. Derfor har vi startet en akuthjælpergruppe, der kan træde til, mens vi venter på ambulancen.

De seneste aftener er derfor blevet brugt til et førstehjælpskursus, der for mit vedkommende har været ren genopfriskning - men nyttigt alligevel, for alle erfaringer viser, at førstehjælp skal genopfriskes mindst hvert andet år.

Men jeg må også erkende, at der løbet meget vand i åen, siden jeg var på mit første førstehjælpskursus ved spejderne for 45 år siden. Målet er stadig det samme - at redde liv, men prioriteringerne er ændret gennem årene. I gamle dage var der en del behandling i pakken, men nu til dags handler det primært om at holde den forulykkede eller syge i live, indtil professionel hjælp når frem. Og så var der slet ikke noget, der hed hjertestartere i gamle dage.

Dansk Folkehjælp har finansieret projektet sammen
 med Tryg-Fonden og stod også for undervisningen.

Det er forresten også lidt forvirrende, at begreberne har skiftet navn. Tidligere skulle vi forebygge chok - nu hedder det kredsløbssvigt. Tidligere hed det natostilling, senere aflåst sideleje og nu hedder det altså stabilt sideleje.

Men nu er kurset overstået - og vi er femten akuthjælpere, der er klar til at hjælpe, hvis der sker noget på Øland. Med godt 500 indbyggere synes jeg faktisk, at det er ganske flot.

Det har været lidt af en hjertesag for mig, det her projekt. Vi havde en tilsvarende ordning, da vi boede i Straumsbukta. Jeg har derfor talt for det lige fra den første dag her på Øland, men tingene er åbenbart lidt mere tunge, bureaukratiske og besværlige her i Nordjylland i forhold til Nordnorge.

Vagn Quist Jensen fra Dansk Folkehjælp overrækker
 hjertestarteren til Hardy lauridsen, der er
 formand for Øland Medborgerhus.

Men bedre sent end aldrig. Nu er den altså hjemme i samarbejde med Dansk Folkehjælp, der har sørget for undervisningen og stiller hjertestarter til rådighed. Den bliver placeret ved Medborgerhuset centralt beliggende i landsbyen.

Udover førstehjælpskurser flere gange i spejdersammenhænge, har jeg gennemgået et særligt kurser i akuthjælp i Arktis, da jeg boede i Grønland. Jeg har også et kursus i bjergning og genoplivning af druknede fra dengang, jeg tog "Båtførerbevis" på Lofoten, og endelig var jeg - som man har på alle store arbejdspladser i Norge - bedriftsbrandmand på Norsk Polarinstitut, da jeg arbejdede i Tromsø.