mandag den 23. november 2015

Tankevækkende teater

Kalaallit Aalborgimiittut rykker ved fordommene
Fra forestillingens start.
- Hvorfor fylder det så meget at være grønlænder i Danmark? Jeg har boet ni år i udlandet, og der er folk ligeglade med, at jeg er grønlænder. Sådan udbryder en af de medvirkende i Kalaallit Aalborgimiittut – og det er der helt paradoksalt kommet et teaterstykke ud af, hvor netop det at være grønlænder i Danmark fylder scenen.

Stykket havde premiere lørdag og høstede et bragende bifald og op til flere fremkaldelser.

Bifaldet var fuldt fortjent, for de syv grønlandske amatørskuespillere leverer en fantastisk præstation – og sammen med de professionelle teaterfolk har de skabt en ganske tankevækkende forestilling, der rykker grundigt ved fordommene om grønlændere i Danmark.

Kalaallit Aalborgimiittut foregår på Aalborg Teaters såkaldte Borgerscene. Ideen er her, at man lader helt almindelige mennesker fortælle deres historie i dramatiseret form med brug af alle teatrets virkemidler lige fra dramaturgi og koreografi til lys og lyd.

Inden opsætningen havde teatret interviewet godt 30 grønlændere med tilknytning til Aalborg. Herefter blev de syv optrædende i Kalaallit Aalborgimiittut valgt – og sammen med instruktøren Nicolei Faber har de skabt et fint lille teaterstykke, der både er fornøjeligt, lærerigt og sætter fingeren i såret der, hvor det gør allermest ondt – uden at det bliver til en klagesang.

Helt genial er åbningsscenen, hvor de medvirkende bliver præsenteret som museumsgenstande i en glasmontre. Det rammer præcist mange danskeres opfattelse af Grønland som et museum, hvor det nok var bedst, at der aldrig havde været en udvikling. Alle nikker jo samtykkende og medfølende, når det i debatten hævdes, at udviklingen i Grønland jo også er gået for hurtig.

På genial vis bliver montren også til scenen, hvor vi bliver præsenteret for syv fantastiske skæbnefortællinger. Den unge grønlænder, der kommer til Aalborg med kæresten, der skal studere og forgæves forsøger at finde et job. Akademikeren der lige skal have samlet erfaring, inden hun rejser tilbage til Grønland. Skolelæreren der gav op i det grønlandske skolevæsen på grund af de overvældende sociale problemer – og endelig grønlænderen, der har valgt en dansk pensionisttilværelse for at være tæt på børnebørnene.

Alle har de noget at fortælle – og de diskuterer det beredvilligt, da de mod stykkets slutning inviterer tilskuerne til kaffe-mik på scenen.

Kostelig morsom er den pensionerede skolelærer Marie Møller-Lynge, når hun med pegepinden i hånden giver tilskuerne et grundkursus i det grønlandske sprogs finurligheder . Tankevækkende er sociologen Maliina Junge Jørgensens forelæsning om det grønlandske brain-drain – hjerneflugten – som hun mener er forårsaget af de mange grønlandske skolereformer, der har ødelagt den grønlandske folkeskole.

Vi kommer heller ikke uden om grønlænderen på bænken, som de medvirkende har en noget tvetydig holdning til. De væmmes ved ham, de har ondt af ham – og de vil alle ønske, at de kunne få ham til at holde op med at drikke.

På den måde er Kalaallit Aalborgimiittut med til at nuancere og kvalificere debatten om grønlænderne i Danmark – og det er mit håb, at forestillingen kan komme på turne rundt i Danmark. For der sker ting og sager på scenen, som alle danskere kan lære noget af.

Derfor er jeg også helt uenig med en af de grønlandske tilskuere, der efter forestillingen mente, at stykket fortjener at blive sat op i Katuaq. Hvad skal det gøre godt for? Grønlænderne kender jo historien. Det er danskerne, der skal blive klogere på Grønland – og det er Kalaallit Aalborgimittut et godt bidrag til.

Kalaallit Aalborgimiittut er et fantastisk underholdende og lærerigt teaterstykke, som jeg kun kan give mine varmeste anbefalinger.


Forestillingen spiller frem til 15. december. Der er udsolgt flere aftener, men til enkelte forestillinger er der stadig billetter at få. De kan bestilles på Aalborg Teaters hjemmeside.

Anmeldelsen er bragt første gang i Sermitsiaq 22. november 2015.

Ingen kommentarer: