Tilbage til det spirende efterår
|
Det obligatoriske familiefoto. Foto: EU-parlamentets fototjeneste. |
Efter nogle tossede og travle dage i EU-parlamentet, nåede vi endelig torsdag og kunne tage fat på den vigtigste del af programmet - de lokale vingårde og Alsacekøkkenet...
Torsdag var vi i Colmar og fredag besøgte vi blandt andet Ribeauville, der er hjemsted for den berømte Trimbach-vin. Det blev også til en hyggelig vinsmagning hos Luc i Bergheim - og selvfølgelig med mulighed for at købe vine til en fornuftig pris.
Det bedste var nu vejret. Hele ugen har dagtemperaturerne ligges omkring de 25 grader, solen har skinnet - og det har været vejr til at sidde ude om aftenen. Afslutningen foregik på en fortovsrestaurant i Colmar med snegle, vol-au-vent, sorbet og Riesling i stride strømme...
Så lørdag morgen gik turen hjemad mod Aalborg, hvor vi ankom efter 1400 kilometer og 16 timer senere. Nu skal der pakkes ud, og så er det hverdag igen - i det spirende danske efterår.
|
Ribeauville ligger flot mellem vinmarkerne. |
|
Ribeauville er lidt af turistfælde - men man bærer over med det, for byen er hyggelig. |
|
Verdenspressen til vinsmagning hos Luc i Bergheim. |
|
Luc fortæller om sin rosevin, der smagte overraskende godt. |
|
Gode sager fra Ribeauville... |
|
Overalt er der blomster. |
|
Indgangen til Lucs vingård i Bergheims små gader. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar