søndag den 27. september 2015

Et godt hug

Søndagen bød på store naturoplevelser

Hugorm i efterårssolen
Skestorkene samler sig ved denne tid på
Vejlerne inden efterårstrække
t.
På vej hjem fra fødselsdagsfest i Doverodde stoppede vi på Vejlerne for lige at strække ben.

Der var et vældigt leben af fuglefolk. Det viste sig, at skestorke fra nær og fjern, der samles i området på denne årstid inden turen sydpå, havde taget ophold på en lille holm tæt ved udsigtsbygningen - og det var for mange en helt enestående chance for at komme tæt på denne tidligere så sjældne nordjyske fugl.

Hugorme-ungen var ikke meget større end en regnorm.
Selv om vi jævnligt ser skestorke her i kvarteret, ville jeg da tage del i festen - også selv om jeg kun havde standardoptik monteret på kameraet og derfor var afskåret fra at komme helt tæt på.

Så bevæbnet med kameraet forlod jeg bilen - og var til min store forbløffelse lige ved at træde på en hugorme-unge. Den lille repræsentant for Danmarks eneste giftslange - vel cirka 30 cm lang - fortrak hurtigt, men jeg nåede da et par fotos. Faktisk de første fotos jeg nogen sinde har lavet af hugorm.

Bemærk hugormens brune kulør. Det afslører, at der er tale om en hun, hvorimod hannernes farve er mere i de sorte og grå nuancer. Hugormen går i dvale i løbet af oktober, så den lille unge var antageligt ude at nye solen inden sengetid.

Skestorkene var urolige på grund af tre havørne.
Bagefter kiggede vi lidt på skestorkene, der var lidt urolige og allesammen lettede en gang, men vendte tilbage. Det viste sig ved nærmere eftersyn, at uroen skyldtes tre havørne, der rumsterede i området. Desværre alt for langt væk til at kunne fotograferes, men bilens kikkert afslørede tydeligt, at vi havde med en flok teenager-havørne fra i år at gøre.

Som prikken over i'et og en bonusoplevelse på denne solfyldte søndag middag fik jeg også et foto af et firben.
Hugormen forsvandt hurtigt, da den opdagede mig.
Skestorke i luften.
Dagesn bonustilbud: firben.

Ingen kommentarer: