Fra æstetikkens overdrev

De røde pølser gik i fisk

Der er noget særligt ved røde pølser.

Tænk sig, at vi her i landet er så heldige at have pølser i nationalfarverne - rødt skind med hvidt indhold. Den var aldrig gået i Sverige... Blå pølser med gult fyld eller værre endnu: Knaldgule pølser med blåt indhold... Den går ikke, for mad skal i høj grad spises med øjnene.

Lørdag er der Ølandsmesse i medborgerhuset, og Sildelauget havde påtaget sig at byde på en pølse til de udstillere, der måtte blive sultne under opstillingen. Sådan en gang rigtig CSR, som det hedder i dagbladet Børsen, prokuristernes førende avis.

Nu var der bare ingen sultne udstillere, så pølserne røg i fryseren. Til gengæld kunne laugsbrødrene bruge tiden på at kreere lidt godt fra havet til de sultne øjne.

Skal man, så skal man, var overskriften på forretten, der var muslingesuppe. Muslinger dampet i en fond af hvidvin og urter - og så tilsat fløde efter mottoet: Der er endnu ingen ret, der har taget skade af fløde.

Hovedretten bestod af fiskeruller. Fiskefiletter rullet om lidt guf og svøbt i parmaskinke. Inspirationen hentet i pølsevognen helt klart, så hertil lidt salat med ægte solmodnede tomater fra de ølandske ovne.

Alle var enig om, at det var mad for øjet, men det smagte også guddommeligt. Paraderne faldt - godt hjulpet på vej af hvidvin i stride strømme. Befordrende for den lokale sladder, der foregik på et højt plan, så alle er klar til Ølandsmessen.

Pølserne? Dem tager vi anden gang...