På jagt efter et sofastykke...
Synspunkter er, at det er kitch og bestemt ikke kunst.
Noget om snakken er der vel, men kun for så vidt som vi taler om billedkunst - men når vi taler om foto, så er det anderledes - for det er ærlig talt lidt af en kunst at komme tæt på det allerstørste dyr i den danske natur.
Søndag aften gav jeg det et forsøg. Jeg drog til Tingskoven - til et sted der skulle være helt sikkert, hvis man vil møde kronhjorte, der netop nu er i brunst og derfor optaget af helt andre ting end at holde sig skjult. Faktisk gør de sig temmelig meget til netop i brunsten. Det er jo hele meningen med det.
Allerede på lang afstand kunne jeg høre de brunstige hanner brøle deres elskovsvanvid ud. Det kom fra alle hjørner - og det var bestemt det helt rigtige sted, jeg var kommet til.
Det var en lysning i skoven med netop den berømte skovsø i forgrunden. Men selv om jeg kunne høre kronhjortene, var der ingen at se den første times tid. Først efter solnedgang dukkede der et par stykker op - og det selvfølgelig i det fjerneste hjørne af lysningen.
Dagslyset var hastigt svindende, og jeg var helt bestemt på kanten af det muliges kunst. Jeg fik nogle billeder, men på grund af det manglende lys, er de kornede og ubrugelige. Men jeg har da fået blod på tanden. Nu ved jeg, at det er muligt at komme i nærhedene af hjortene, så det er bare med at forsøge igen og igen, når vejret er til det.
Det var alt for mørkt til at fotografere, men det var nu alligevel en stor oplevelse. For ikke alene havde jeg mødt det største dyr i den danske natur. Nu stod jeg også ansigt til ansigt med det dyr, som indtil ulvetidernes begyndelse var det største rovdyr i den danske natur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar