mandag den 28. september 2015

Blodmåne

Måneformørkelse og supermåne

Natten bød på både måneformørkelse og en såkaldt supermåne. Det skete tidligt mandag morgen - sådan cirka ved den tid, hvor jeg plejer at stå op, så det var ikke noget problem at lave et par fotos.

Den største udfordring var en forholdsvis tyk tåge, som lå over det meste af Han Herred. Jeg havde en ambition om at fotografere måneformørkelsen ved Månevejen i Brovst, men det måtte jeg opgive på grund af tågen.

Det øverste billede af den totale formørkelse er taget på Møllebakken, der lå over tågebankerne. Det nederste billede er taget ud af tagvinduet her på kontoret ved firetiden, kort før formørkelsen var total.


Ingen kommentarer: