Mad-nostalgi

Friturestegt camenbert

Halvfjersernostalgi på tallerkenen.

Da jeg i slutningen af halvfjerserne boede i Århus i en kort periode, var det helt store hit friturestegt camenbert med solbærsyltetøj - og mon ikke de fleste erindrer det som lidt af en halvfjerserdille.

Retten findes imidlertid stadig - og mine gode venner, Ingrid og Mogens, har da også med stor succes fornylig sat friturestegt camenbert på menukortet på deres Restaurant Colosseum i Sønderborg.

Man kan selv lave det. Det er såmænd ikke så svært, hvis ellers man kan finde camenbert i trekanter. Ellers må man selv skære dem - og så sætte dem i køleskabet i en god uges tid, så de kan danne skorpe. For en god ordens skyld skal det nemlig lige understreges, at uanset hvor godt man panerer, kan det ikke lade sig gøre, hvis ikke der er skorpe på osten.

Jeg snød - og købte den panerede
camenbert færdiglavet i Metro.

Man kan selvfølgelig også springe over, hvor gærdet er lavest - og købe den panerede ost færdig. Det er der heller ikke så mange butikker, der fører - men da jeg i dag var en tur i Metro, faldt jeg tilfældigvis over færdige, panerede camenberts.

Så var der ikke langt fra tanke til handling. Derfor stod den denne lørdag eftermiddag på friturestegt camenbert til kaffen. Det smagte lækkert - også af mere, men så meget havde jeg desværre ikke købt. 

Det kan nu være godt det samme. For det er altså en halvfjerserret - og det vil sige, at det er mad fra før, vi overhovedet begyndte at tænke på kalorier, fibre og andet godt. For det er jo ikke gjort med selve osten og paneringen. Retten skal jo serveres med solbærsyltetøj - og ikke mindst franskbrød med rigeligt smør. Og i vore puritanske tider er den slags jo ikke særlig politisk korrekt, så man skal sikkert lade være med at snakke højt om, at man har hang til friturestegt camenbert.