Fut i Futten

Lang weekend i Blokhus

Det lejede sommerhus havde kun en sovsekande.
Den brune sovs blev derfor serveret i en vandkande.

Weekenden er gået i gode venners lag i Blokhus. Det har været en lang og hård weekend, og først nu tirsdag er jeg kommet så meget til hægterne, at det kan blive til et par ord på bloggen.

En god del af weekendens oplevelser hører inde under det, man kalder privatlivets fred - og skal ikke omtales her. Men ganske kort var vi en lille flok, der samledes i et sommerhus i den nordjyske badeidyl - sådan lidt uden for sæsonen - og råhyggede. Det begyndte stille og roligt fredag eftermiddag med en lille en - lidt champagne, en treretters og så gik det slag i slag til ud på de små timer.

Vi havde plads på første parket til Advokatens Jazz...

Lørdag eftermiddag stod den på jazzbuffet på Futten med underholdning af Advokatens New Orleans Jazz Band. Vi havde VIP-pladser, såden helt bogstaveligt op ad stortrommen - og det blev en festlig eftermiddag. Både for mit eget og andre i selskabets vedkommende var det mange år siden, at vi sidst havde været til jazz lørdag eftermiddag - for en del år siden i Nuuk, hvor Daddys også dyrker denne lørdagstradition sammen med Malenes Fodvarmere.

Billeder af begivenheden var det så som så med. Jeg havde kun mobilen med - og det er altså ikke særligt imponerende, hvad den kan præstere i dæmpet lys.

Advokatens New Orleans Jazz Band som det
præsenterer sig på sin hjemmeside.

Hvad der herefter skete, fortaber sig i Blokhusnattens dunkle lys - men vi kan da dvæle lidt ved det navnkundige Blokhus-værtshus Futten, der har eksisteret siden 1944. Stedet har sit navn, fordi det oprindeligt var kolonialhandel i 1700-tallet. Høkeren, der forresten også solgte øl og brændevin, havde en hest, der hed Fut. På et tidspunkt blev hesten syg - og det blev derfor en talemåde i byen, når man havde lyst til en lille en til halsen, ja, så skulle man ned og se til Futten...

Af samme grund står der også den kryptiske tekst "Den syge hest" over døren til værtshuset.