Baren er vokset

Lidt knofedt hjælper altid

Resultatet af en formiddags knofedt.

Der er sikkert nogen, der mener, at det ikke var særlig gennemtænkt, da jeg i sin tid besluttede mig for, at bardisken i fredagsbaren skulle være af ubehandlet eg. Et eller andet kunstigt laminatprodukt er da meget mere funktionelt og til at holde.

Rigtigt. Men nu er resten af rummet møbleret med eg - og når det nu skal være, er eg altså noget af det mest taknemmelige.

Torsdag var tiden kommet. Egepladen var begyndt at se rigtig træls ud - og det er da også næsten to år siden, at jeg sidst har været over den.

Så først en grundig afvaskning med brun sæbe. Det får træets årer til at rejse sig lidt, så herefter tager man et stykke fint sandpapir på slibeblokken og giver hele overfladen en ordentlig omgang. Det er her, man virkelig kan tale om knofedt - og for hver slibning bliver pladen altså lidt mere glat og blank. Det vil altså sige, at pladen faktisk bliver flottere med tiden - og det er jo værd at tænke på, mens man bruger sandpapiret.

Bardisken skal stryges med årerne.

Når jeg laver knivskæfter, fremprovokerer jeg faktisk denne effekt ved at dyppe skæftet i vand og derpå slibe adskillige gange. Knivskæfterne bliver efter slibningen imprægneret med olie, så de kan tåle vand og hårdt brug.

Den behandling har jeg ikke lyst til at udsætte baren for - for den må egentlig gerne se lidt ubehandlet ud. Men alligevel - for at forhindre at spildt øl og andet godt laver al for dybe mærker i træet - runder jeg behandlingen af med en gang bivoks. Ganske økologisk og naturligt - og efter at voksen er tørret af, ser baren ud som ny.

Desværre er den ikke vokset i størrelsen, men den er dog vokset, når jeg er færdig med den. Lidt upraktisk, ja, men flot at se på - og det er altså kun en gang om året eller sådan, at baren skal have den helt store tur.