Iglo

Kitsch for snetosser

Nu er der måske nogen, der synes, at det er lidt kitschet eller dårlig smag, når jeg installerer diskolys i hjemmebaren her på Nørremarksvej.

Isterningbakke udformet som en iglo. Det er virkelig kitch.

Det er jeg selvfølgelig ganske uenig i - diskolys er en simpel livnødvendighed. Til gengæld indrømmer jeg gerne, at jeg også har en vis forkærlighed for visse mere kitschede genstande. Blandt andet min kære samfundshjælper fra Bang og Olufsen - Danmarks mest stjålne ølåbner. Alene det at kalde en ølåbner for samfundshjælper er vel - set med vore dages briller - temmeligt kitschet.

Men vinderen i usmagelig kitsch er nu nok min isterningbakke udformet som iglo. Bare synet er nok til at udløse et diskret "høhø - nåååja, selvfølgelig. Det skulle jo komme..."

Indgangspartiel til igloen kan tages af og
bruges som istang.

Mens jeg i sin tid arbejdede i Arktisk Råd, fik jeg til opgave at skaffe nogle passende reklamegaver for foretagendet. Og jeg spurgte derfor lidt ud i luften - blandt gode bekendte i branchen - om der var nogen, der var frisk på den opgave.

Et af firmaerne kom blandt andet med denne særprægede, men desværre ikke særlig kønne eller brugbare isterningsbakke. Jeg måtte afvise forslaget, da det - stik imod den almindelige antagelse - ikke er særlig brugt med igloer i Arktis. Det er mest blandt inuitter i Canada og Nordgrønland, at man tyr til denne særlige form for overnatning - og det er et totalt ukendt fænomen i blandt andet Vestgrønland.

Kapaciteten er på sølle otte isterninger i
normal størrelse - så det rækker ikke til mange drinks.

Forresten var iskapaciteten heller ikke så frygtelig stor, så projektet blev droppet. Men jeg har stadig prototypen stående i hjemmebaren. Den bliver ikke brugt, men er nærmest bare til pynt- og et værdifuldt minde om en sjov tid.

Selve ordet iglo kommer forresten fra grønlandsk, hvor illu - udtales ivdlo - betyder "hus".