Skomagerlæsten

Da vi forleden var i gang med at rydde op i mine fars redskabsskur, dukkede denne fine gamle skomagerlæst op af gemmerne.

Læsten har oprindeligt været min farfars - og da den nu står på mit værksted, er der altså tale om et værktøj, der har gået i arv gennem generationer.
Hjemme hos os var læsten stadig i brug i min barndom. Dengang gik vi i træsko - og det var vel at mærke rigtige træsko, lavet af træ, og ikke plastik som i vore dage.
Træskoen skulle med mellemrum have nyt gummi under - og det foregik ved, at min far skar et passende stykke af et gammelt bildæk. Det blev herefter sømmet fast til træskobunden - og sådan var en træsko straks levetidsforlænget et års tid mere.
I vore dage smider man jo træskoen ud, når den er slidt op - men det gjorde man altså ikke dengang. Til gengæld var de gamle træsko jo også temmelig tunge - og jeg ved egentlig slet ikke, om jeg kan gå med den slags fodtøj i dag. Måske jeg skulle lade det komme an på en prøve, næste gang jeg skal have nye træsko? Jeg har set, at der i Fjerritslev stadig findes en god, gammeldags træskomager - så det kan i hvert fald stadig lade sig gøre at skaffe rigtige træsko.
Ellers er det nok tvivlsomt, at jeg nogensinde får brug for skomagerlæsten. Men ud skal den i hvert fald ikke.  Jeg synes, formen er smuk - nærmest skulpturel - og selv om den er noget rusten, er jeg helt sikker på, at den nok skal blive smuk, hvis den lige får en gang olie og en tur med kluden.