Påskeklokken kimed' mildt...

Påskeklokken er en af havens sikre forårsbebudere. Den er i familie med julerosen og begynder allerede at sætte knopper ved juletid, men vi skal altså langt hen på foråret - tæt på påske som i år - før den blomstrer med sine sartrøde tenderende til lilla blomster.
Vi har haft påskeklokker siden tiden i Straumsbukta, men deroppe måtte vi desværre lide den tort at se dem spist af rensdyrene. Her i Østerby går det bedre - og i år er det blevet til flere end 20 blomster. Netop nu står de i staudebeddet og lyser op sammen med påskeliljerne og de spirende løjtnantshjerter og bonderoser.
Påskeklokken er selvfølgelig også kirkens højlydte varsel om påsken - og Påskeklokken kimed mildt er titlen på en af vore smukkeste fædrelandssange. Den er skrevet af Carl Ploug, efter at Danmark den 23. april 1848 tabte Dannevirke - og landet derfor var i bitter nød. Det var i samme periode, at vi fik junigrundloven i 1849 - og sandelig om ikke vi vandt Dannevirke tilbage efter slaget ved Isted i 1850. Vel ikke så meget som følge af militær begavelse, men godt hjulpet af de storpolitiske vinde. Forresten var det en stakket frist, for Dannevirke blev tabt igen - sandsynligvis for tid og evighed - i den katastrofale krig i 1864, hvor vi for alvor fik bank af preusserne og lærte, at hvad udad tabes, skal indad vindes.
Carl Ploug havde i øvrigt været på Færøerne og hente melodien til Påskeklokken kimed mildt. Melodien er nemlig en gammel færøsk folkesang.
Carl Ploug er forresten ikke ene om at låne denne melodi. Også Carl Nielsen har nemlig lånt Påskeklokken kimed mildt til sit værk "En fantasirejse til Færøerne" fra 1927. Jeg har fundet Nielsen på YouTube og vil specielt gerne fremhæve melodistykket fra 4.04 til 6.40. Det er simpelthen så tænderskærende, hårrejsende gåsehudssmukt...