Is på mange måder

Det er en velkendt myte, at eskimoernes sproglige mangfoldighed er næsten grænseløs, når talen falder på sne.
I følge myten skulle eskimoerne råde over et varierende, men meget stort antal ord til at beskrive netop denne tilstand af frossent vand.
Det er imidlertid netop en myte og noget fordrukkent sludder - først og fremmest fordi eskimo er et noget nedsættende og i øvrigt ganske uklart begreb, der dækker over folk med flere forskellige dialekter og sprog, dels fordi de mange ord for sne faktisk ikke er noget særligt unikt for folk, der bor under arktiske forhold.
Myten er en romantisk forestilling, der blandt andet ligger til grund for Peter Høeghs tåbelige Grønlands-roman "Frøken Smillas fornemmelse for sne", og som har til hensigt at vise den vestlige civilations plumpe og unuancerede forståelse af naturfænomener. Den slags er vand på de såkaldte miljøforkæmperes mølle - og hvis de får agt, som de har magt, bør vi alle leve i fred og fordragelighed, mens vi kæler for sæler og hvaler - og verdens milliarder af mennesker lever nøjsomt af speltbrød og bær samlet i naturen.
Nu er eskimo som sagt et noget problematisk begreb - og jeg vil her holde mig til den befolkningsgruppe i Arktis, jeg kender bedst. Det er grønlænderne, nærmere betegnet folk der taler vestgrønlandsk. Her har man en række ord for sne - først og fremmest aput (sne), qanik (snefnug) og persoq (snefygning). Der findes også andre ord, men det, som er pointen, er, at det faktisk er nemt at oversætte dem til dansk. Vi mangler altså ikke begreberne på de vestlige sprog, hvis vi har brug for dem.
Når myten nu er opstået, skyldes det et sprogligt særkende ved vestgrønlandsk snarere end visse etnografiske særpræg. For det grønlandske sprog er kendetegnet ved at være polysyntetisk, hvilket betyder, at en given kombination af for eksempel et navneord og et tillægsord automatisk udløser et nyt ord, hvor det på de indoeuropæiske sprog bare er en kombination af to ord.
Så kort sagt handler myten om de mange eskimoiske ord for sne i virkeligheden om, hvad vi forstår ved et ord - og ikke om, hvad vi forstår ved sne.
Anledningen til disse sproglige betragtninger er, at DMI netop har præsenteret et isleksikon på sin hjemmeside. Her præsenteres 154 nyttige varianter af fænomenet is - selvfølgelig kun nyttige, hvis man arbejder med is som meteorologerne eller søfolkene - og det er det, som er min pointe. Mere eller mindre præcise begreber for en given ting er snarere bestemt af erhverv end af etnicitet - og derfor er det noget sludder, når man med jævne mellemrum trækker myten om eskimoernes sytten ord for sne frem i den offentlige debat.
Forresten er DMI's såkaldte Is-nomenklatur ganske interessant læsning og pædagogisk lagt til rette, så alle, der interesserer sig for is, faktisk kan få noget ud af det.
Og billedet, som illustrerer denne artikel, har intet som helst med den sag at gøre. Det er såmænd bare bloggerens julekort fra 1995 - og det lugter da både af is, sne og etniske forskelle...