Ikke ligefrem varmt...

Lørdag morgen bød på vinterens foreløbige kulderekord her på Øland.
-16,3 stod termometret på, netop som solen stod op kl. 8.15. Men allerede nogle minutter senere, hvor jeg havde fundet kameraet frem, var temperaturen steget til -15,7. Den fortsatte endnu et par grader og lå dagen igennem lige under de ti frostgrader.
Det er en herlig arktisk kulde - meget tør og absolut til en dag udendørs. Netop den slags kulde giver mindelser om de glade dage i Sapmi, Finnmarka, i det nordlige Norge. For med vinden fra øst er det kontinentalkulde, som vi kun sjældent oplevede på den grønlandske vestkyst i Nuuk. Bevares, det kunne sandelig også blive så koldt der - men det var en mere fugtig og gennemtrængende kulde, som i knap så høj grad indbød til udendørs aktiviteter.
Dagen gik blandt andet med siesta foran grillen på terrassen - og så selvfølgelig lidt fotografering. Nu er der nok nogle af læserne, som undrer sig over, at jeg gider blive ved med at fotografere de samme, helt almindelige småfugle i haven - skovspurve, musvitter, solsorte, blåmejser og så videre - men jeg kan ikke lade være. Drømmen om det perfekte, ultimative fuglebillede driver mig.
Men det blev nu ikke lige i dag, at det kom i kassen. Musvitten vendte bogstavelig talt røven til mig - og den knapt udfarvede, unge solsort lettede fra foderbrættet i samme sekund, som jeg fik stillet skarpt. Men pyt - vejret var jo fint. Søndag er dagen tiltaget med to timer og to minutter siden vintersolhverv- og i den kommende uge går det stærkt med en daglig tilvækst på mellem fire og fem minutter. Snart er de lyse timer over os.