Livskraft

"Er der vilje, er der vej", skrev straffefangen og udbryderkongen Carl August Lorentzen på væggen, da han i 1949 brød ud af Horsens Tugthus.
Ordene kunne også være overskriften på denne lille historie, der viser lidt om livets vilje til at spire - selv om alle odds er imod.
I går fandt vi dette halve rødkål, som vi havde glemt efter juletravlheden. Det er et fint, lille rødkålshoved, som egentlig skulle have været syltet - men det nåede vi altså ikke.
I mellemtiden har det ligget i mørke i en kold, men frostfri flamingo-kasse - og sandelig om ikke underet er sket. Rødkålen er begyndt at spire midt i al mørket og kulden. Hvor der er vilje, er der også en vej. Og naturen har viljen til at overleve - uanset næsten hvad man byder den.
I disse dage med sibirisk vinterkulde dør op imod 90 procent af småfuglebestanden - men det gør ingenting, for små fugle får mange unger, og næste vinter er de klar til at blive ofret på vinterens alter. Den enkelte betyder så lidt, det er artens overlevelse, der er det vigtigste.
Et andet eksempel finder vi her i Nordjylland, hvor bøgen er på nordgrænsen for sin overlevelse. Derfor må den tage alle tricks i brug, og det giver sig blandt andet udslag i, at nordjyske bøgetræer ofte skyder fra stødet, når de er fældet. Det sker aldrig længere nede i landet, hvor forholdene er bedre for en bøg - og den kan derfor sikre sin overlevelse blot ved at kaste en årlig ladning bog på jorden.
Men selv om det er naturens gang, fodrer vi alligevel fuglene her i vinterkulden. Lidt sentimental må man dog have lov til at være - og så er jeg stadig imponeret over rødkålens vilje til at overleve. En ganske flot plante er det jo forresten også.