Arktis - en verden i forandring

Nu er det ikke fordi jeg bruger så forfærdelig meget tid på at se TV. Generelt er TV i dag så fordummende, floskelfyldt og forvirrende, at det ikke er til at holde ud at se på.
Alligevel satte jeg mig foran flimmeren torsdag aften, da DR2 sendte et afsnit i serien "Arktis - en verden i forandring". Afsnittet handlede om Grønland i lyset af klimaændringerne.
Det var ikke uden betænkelighed, at jeg tændte for fjernsynet. Disse BBC-serier er gerne skåret over samme læst med megaflotte colorgradede billeder, en rørende historie om et naturfænomen, som er ved at forsvinde på grund af menneskets dårskab og så til slut en løftet pegefinger om, at vi alle sammen har et medansvar for at passe på naturen.
Alt det slap vi heller ikke for. Men ikke desto mindre fandt jeg netop dette afsnit i serien ganske forfriskende, selv om præmissen var den sædvanlige - at det er den vestlige kultur og den hvide mands skyld, at alt går galt i verden.
Vi fulgte blandt andet Thule-fangerne Rasmus og Mads Ole på sæljagt med hundene. Og til programlederens utilslørede forbløffelse fik de fortalt, at set med deres optik er miljøorganisationerne en større trussel mod deres traditionelle levevis end den globale opvarmning. Jeg er ganske enig med dem - og blev da også lidt stolt over at kende mange grønlændere, da sandheden kom frem. Der har altid været klimaforandringer - og Rasmus og Mads Ole mener, at de ville svigte deres fædrene arv som jægere, hvis ikke de kan tilpasse sig nye vilkår.
Anden del af udsendelsen handlede om de nye muligheder, som klimaforbedringerne giver det grønlandske erhvervsliv inden for mineral-udvinding. Igen mødte vi et par grønlændere, som havde en ganske nøgtern og usentimental holdning til forandringerne.
Der er meget romantik omkring inuitterne, som grønlændere normalt bliver kaldt i den slags udsendelser - men det er som om, at alle disse TV-producere aldrig helt har forstået, at nøglen til overlevelse i Arktis altid ligger i evnen til at kunne tilpasse sig forandringer. Det er grunden til, at grønlænderne overlevede - og nordboerne forsvandt i det 15. århundrede - og det er grønlændernes store bedrift, som de med rette kan være stolt af.
Men alt i alt var torsdagens afsnit af "Arktis - en verden i forandring" ikke så ringe - når det nu skal være. Dog kunne jeg godt have ønsket mig, at man havde set lidt nærmere på de muligheder, som klimaforbedringerne giver i den sydlige del af landet for landbrug og planteavl. Allerede nu er der udover den traditionelle fåreavl en betydelig produktion af blandt andet kvæg og kartofler i Sydgrønland. Det kunne have været spændende at høre mere om.


P.s. En enkelt faktuel fejl blev det også til. Under et besøg i supermarkedet i Qaanaq diskuteredes priserne på kød - og i den engelske tekst blev det nævnt, at alle fødevarer bliver sejlet til Grønland fra Europa. Det passer ikke - og det aktuelle stykke kød var faktisk produceret i Sydgrønland og markedsført af Arctic Green Food.