Den tragiske baggrund til trods fik vi kaffen galt i halsen og kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, da Radioavisen i går meddelte, at to mennesker var blevet dræbt ved en voldsom lavineulykke på den norske ø "Kalvøya" ved Tromsø.
For der var ikke tvivl om, at den unge, håbefulde, men desværre dyslektiske radiospeaker havde fået øens rigtige navn, Kvaløya, galt i halsen. Vi ved det, for vi har jo boet på Kvaløya i to år. Og vi ved naturligvis, at øens navn intet har med ungkvæg at gøre, men derimod hvaler. Navnet betyder slet og ret hvaløen.
Kvaløya er en af Norges største øer på 737 km2 - cirka det dobbelte af Mors - og dækker området mellem Tromsø og Atlanterhavet. På grund af beliggenheden ud til Atlanterhavet og Golfstrømmen er klimaet temmelig varmt og fugtigt, selv om det ligger langt nord for polarcirklen. Det giver også voldsomt snevejr, som området er ramt af netop i disse dage - og dermed også stor fare for laviner som den, der i weekenden dræbte to og kvæstede yderligere to på den høje og stejle Middagstinden. Sidste år i april blev også to mennesker dræbt af laviner ved det nærliggende fjeld, Blåmannen. Området er et krævende fjeldområde, som hvert år udfordrer mange fjeldentusiaster - og det er altså en ikke helt ufarlig sport.
På trods af lavinefaren er Kvaløya et dejligt sted, hvor vi som sagt boede i to år - og vi har kun gode minder fra stedet.
Jeg har været i arkivet for at finde et par billeder. Øverst ser man i baggrunden det fjeldområde, hvor Middagstinden og Blåmannen findes. Det midterste billede viser vores nabo i gang med at rydde vores indkørsel for sne efter et voldsomt snefald den 27. februar 2009 - den eneste gang i nyere tid, hvor jeg har holdt snefri. Nederste billede viser, hvor smukt Kvaløyas mere end en kilometer høje fjelde kan se ud i den lave vintersol.
Cycling instead of running
1 time siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar