Det chilenske politi efterforsker i øjeblikket et tilfælde af tyveri af is fra Jorge Montt-gletcheren i Patagonien, meddeler den norske avis VG.
Politiet stoppede for nogle dage siden i nærheden af gletcheren en lastbil, der var lastet med fem tons is, som skønnes at kunne indbringe 35.000 kroner på det sorte(!) marked. Chaufføren er sigtet for tyveri fra et kultur-mindesmærke. Jorge Montt gletcheren ligger i forbindelse med en ismasse, der er verdens tredjestørste.
Heldigvis er man ikke så karrig med isen i Grønland - og på billedet ser man bloggeren på den grønlandske indlandsis nær Kapisillit i bunden af Nuup Kangerlua med en whiskysjus - selvfølgelig behørigt forsynet med is samlet direkte op fra verdens næststørste isterning.
I tiden i Grønland var det ganske almindeligt at bruge gletcheris i sjusserne. Ofte lå der et strandet isfjeld på stranden ved Nuuk - og her kunne man så hente den mest lækre og knitrende is til aftenens night-cap. Gletcheris er noget helt særligt, da det er fyldt med små luftbobler, som brister med en særlig knitren, når isen smelter i drinken.
P.s.: Min gode ven, Kokholm oppe i Nuuk, har været så venlig at forsyne mig med et foto af den aktuelle issituation på strandene ved Nuuk. Som det ses, er der masser af fri is - lige til at putte i sjusserne, uden risiko for sigtelser for tyveri.
Cycling instead of running
1 time siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar