Her flyver naboens mark

Onsdagen har budt på en rigtig pivert fra øst - og det har givet os en regulær sandstorm her i Østerby.
Naboen, som har de store marker ned til Gjøl-dæmningen, er jo netop blevet færdig med høsten - og han har også både pløjet og harvet. Så markerne ligger blottet for den kraftige østenvind. Jorden heromkring er ellers temmelig solid - men lidt sand er der altså i den - og det har det jo med at gå i luften, når det blæser kraftigt.
Som det ses på billedet, ligger Østerby godt beskyttet af træer - men man skal ærlig talt se godt efter for at få øje på vores lille landsby midt i sandstormen.
Blæsten er i dag gået særdeles frisk over Limfjordens vande. Omkring 17 m/s da det var værst midt på eftermiddagen. Det er det, som meteorologerne kalder stiv kuling og beskrives i vindstyrketabellerne som "Større træer bevæger sig - trættende at gå mod vinden. Hvidt skum fra brydende bølger føres i striber i vindens retning". Hertil kan vi så føje et "markerne går i luften".
Under alle omstændigheder var det midt på eftermiddagen ganske ubehageligt at opholde sig uden for. Sandet fik øjnene til at klø og svie, og der var en ganske ubehagelig knasen i tandsættet, fordi det var helt umuligt at undgå også at få sand i munden.
På en del af vejen ned til dæmningen var sandet også begyndt at fyge sammen i driver - akkurat som sne om vinteren. Men her til aften har vinden lagt sig en smule - og jeg tror alligevel, vi har undgået den helt store katastrofe.
Og dog - nu kaldte jeg det jo sandstorm lige før - men det vil nok være mere rigtigt at skrive støvstorm. For luften er fyldt med små bitte støvpartikler, som trænger ind over alt - bare se her i vindueskarmen på badeværelset - der vel at mærke også vender direkte mod vinden. Vi må nok se i øjnene, at det lille hus på Øland trænger til en ordentlig hovedrengøring, når vinden en gang lægger sig.

Ha' det
Jesper