Rosenrod

Ude under bøgen mellem skvalderkål, bunddække og visne blade står en lille, undseelig plante, som bestemt ikke har det nemt.
Det er en rosenrod - og det eneste levende bevis i haven på vores arktiske fortid. Medbragt fra nordnorge i en kuffert - og i al hast kulet ned i noget stenet jord som et lille eksperiment. Den har overlevet, men kan bestemt få det bedre, så at sikre rosenroden bedre betingelser må bestemt blive en af opgaverne i haven til næste år.
Rosenrod ses overalt i Arktis - både i Grønland og i Nordeuropa. Den trives i klippespalter, hvor der gerne samler sig smeltevand eller løber lidt vand ned ad klippen. Deroppe blomstrer den - men det er altså ikke sket denne sommer på Øland. Årsagen er klar nok, for den står faktisk på stort set det mest tørre sted i haven. Så det skal vi altså have gjort noget ved.
Rosenrod er en sukkulent i stenurt-familien med kraftige rødder, som har en meget karakteristisk duft af roser - heraf selvfølgelig navnet. Når man googler rosenrod, viser det sig, at det en ofte brugt ingrediens i naturmedicin og andet heksebryg. Der er angiveligt næsten ikke den sygdom, som planten ikke kan kurere. Den omtales som Nordens ginseng og kan angiveligt klare stress og depressioner, klare hjernen og øge sexlysten. Den sidste egenskab er traditionelt tillagt stort set alle planter med voldsomme rødder eller pælerod, forresten, så det skal man nu nok ikke lægge så meget i - også selv om rosenduften er så kraftig, at det bestemt giver mindelser om det, vi på slyngelstuen kalder et fransk horehus i havsnød.
I Inger Hauges lille skrift, Kaasutta Tamatta om snaps lavet på grønlandske urter, hedder det, at rosenrod er en glimrende urt til brændevin. Jeg har prøvet det - og må fraråde det på det bestemteste. Snapsen fik en flot rød farve med en fin parfumeduft, men smagen mindede altså også mest af alt om parfume, nærmest sæbeagtig og var bestemt ikke nogen succes. Faktisk er det den eneste gang i mit liv, jeg har været nødt til at hælde spiritus i vasken - for helt ærligt fandt både Dina og jeg, at den var helt igennem udrikkelig.
Men dette lille eksperiment skal nu ikke lægges vores rosenrod i haven til last - så nu vil jeg lige fintænke lidt over, hvordan vi kan give vores rosenrod bedre levevilkår her i haven på Øland.

Ha' det
Jesper