Tank-tanker

Alting var nu nemmere i gamle dage - for en snes år siden. Der var et telefonselskab - og en telefon. Hvis man ville købe en øl, skulle man bare vælge mellem Hof og Tuborg. Bagerens sortiment indskrænkede sig til rugbrød og franskbrød. Og skulle man have benzin, kunne man være sikker på, at det kostede det samme - uanset hvor man tankede.
Sådan er det ikke mere. Priserne på benzin svinger op og ned i løbet af dagen og ugen. De svinger ikke bare fra selskab til selskab, men også fra tank til tank. Kort sagt skal man se sig rigtig godt for, inden man tanker, for at få benzinen til den helt rigtige - lave - pris, for endnu - så vidt vides - er der ikke den store forskel på benzinkvaliteterne. Men bare vent, det skal nok komme, så markedet bliver fuldstændig ugennemskueligt.
Heldigvis er jeg i den situation, at jeg ofte kører gennem Nørresundby. Her er der med få meters mellemrum tre benzinstationer, som kæmper en indædt kamp om kundernes gunst.
Efter at have boet i Danmark i nogle måneder har jeg efterhånden lært benzinmarkedet at kende, så jeg også ved, at jeg bliver snydt, hvis jeg tanker i dagtimerne. Venter jeg med at tanke til efter mørkets frembrud, er der i Nørresundby næsten hver dag en chance for en god handel. (Hvis ellers benzin til næsten ti kroner literen kan kaldes en god handel, men på den anden side ved jeg jo, at benzin er endnu dyrere i olielandet Norge.)
Men det var nu nemmere i gamle dage - og jeg kan slet ikke lade være med at tænke på, hvordan det var i Grønland. Her var der ingen benzinafgifter, så priserne var anderledes menneskelige - men det bedste var nu, at deroppe på den store ø kan man stadig kalde en benzintank for en servicestation, som man også sagde her i landet i tresserne.
For deroppe kommer tankpasseren stadig ud og tanker for en - og man betaler i butikken bagefter, mens man får dagens sladder. I Grønland behøver man heller ikke have en mindre mekanikereksamen for at finde ud af at tanke - for det sørger tankpasseren jo for. Og var der hård frost i luften, bad man ham om at komme lidt petroleum i dieselen. Hvor meget, der lige nøjagtig skulle i, havde han styr på - for han havde selvfølgelig også læst vejrudsigten. Og skulle der luft i dækkene eller skiftes et viskerblad, klarede han også det - det var en selvfølgelig del af servicen.
Almindeligvis er der en tilbøjelighed til at betragte Grønland som et mindre udviklet del af Rigsfællesskabet - men kommer det til service på servicestationerne er den store ø langt foran Danmark.
Det mindes jeg hver gang, jeg pendulerer mellem de tre tankstationer i Nørresundby for at få de billigste dråber - når jeg prøver at få kortautomaten til at acceptere kortet - og når jeg står med en kold, ildelugtende tankhane i hånden. For slet ikke at tale om, når jeg tørrer snavs af i mine rene bukser. For i Danmark er service på tankstationen jo nærmest en by - ikke i Rusland, men i Grønland!

Ha' det
Jesper