Karbonader

Jyllandspostens morsomme medarbejder var fredag i Nordjylland på en færd rundt i landet for at skrive om egnsretter.
Egentlig er den morsomme medarbejder ikke særlig morsom. Som en ægte kulturradikaler består hans morsomheder mest af alt i at pege fingre ad almindelige mennesker og påpege, hvor almindelige de er, så hans læser med ham kan tænke på, hvor dejligt det er ikke at være almindelig. Han er bedrevidende og arrogant, bor på Østerbro og er i øvrigt kendt fra TV. Hans chefer bærer over med, at han egentlig ikke er særlig morsom, ja, de elsker ham nærmest. For så længe han skriver for avisen, slipper de for, at deres kolleger fra Politiken og Ekstra Bladet kalder dem for jydepotter på chefmøderne i det store bladhus. At hans skriverier så som regel er en fornærmelse mod bladets læsere, betyder i denne sammenhæng mindre.
Anders Lund Madsen - for det er ham, jeg taler om - skrev fredag om karbonader. I følge Madsen er denne dejlige ret nemlig karakteristisk for Nordjylland. Det er muligt, men han er i hvert fald gal på den, når han i artiklen giver en opskrift på karbonader, som består af halvt svinekød, halvt kalvekød.
En rigtig karbonade skal nemlig laves af 100 procent hakket svinekød. Man former en bøf på cirka 100 gram, vender den i pisket æg og mel krydret med salt og peber, altså en ganske almindelig panering, og steger den. Først vendes den på panden ved høj varme, akkurat som man gør med en god bøf - og så får den lov til at stege færdig ved moderat varme, indtil paneringen er gyldenbrun. Det er ikke særlig svært!
I følge Madsen vil den typiske nordjyde servere karbonaden med brun sovs og kartofler. Det er da en rigtig god ide - især med lidt tyttebær-syltetøj til. Agurkesalat går forresten også an. Men man kan også servere den med stuvede ærter og gulerødder - eller som vi gjorde her i huset fredag med ganske almindelig grøn salat til. Vi har nemlig masser af agurk, tomater og peber fra drivhuset i øjeblikket, så det er ligesom årstidens garniture.
For resten tror jeg ikke rigtig på den med, at karbonaden skulle være noget specielt nordjysk. Den spises såmænd også andre steder i landet med stor fornøjelse af almindelige mennesker - også selv om den nogen steder kaldes for krebinet.
Mens jeg boede i Grønland havde jeg ind i mellem besøg af en god bekendt, Finn, som var handelsrejsende deroppe og rejste den store ø rundt fire gange om året. Almindeligvis boede han på hotel - og var derfor godt træt af fine bøffer og andet hotelmad. Så hans store ønske, når han besøgte mig, var altid karbonader - og det er ham, som i sin tid introducerede mig til varianten med tyttebær til den brune sovs.

Ha' det
Jesper