Det har længe været kendt, at jeg har lidt af en skabs-entreprenør i årerne. Men noget tyder altså også på, at der er et lille produkthandler-gen et eller andet sted.
I hvert fald har jeg aldrig kunnet nænne at skille mig af med en større beholdning af byggematerialer, træ af forskellig beskaffenhed og meget andet, som den tidligere ejer af huset har efterladt omme bag ved udhuset.
De seneste dage har jeg ryddet en del op i området - og i dag byggede jeg så en "tømmershop" til at beskytte tingene mod den værste regn.
Tømmershoppen er såmænd ikke andet end et lille halvtag på knap fire kvadratmeter, men det er med til at samle noget af rodet - så det skal nok komme til at fungere. Specielt fordi det er rent genbrugsprojekt. Halvtaget er nemlig bygget udelukkende af materialer, som jeg har fundet på parcellen. Noget af træet er ganske vist ikke så pænt, men når først vi alligevel får udhusene malet til næste år, bliver det også til at holde ud at se på - ikke mindst fordi jeg nu har et fast sted for min lille produkthandel.
Som det ses blev jeg stort set færdig med tømmershoppen onsdag - det var jo et pragtfuldt efterårsvejr, men der mangler endnu lidt sternbrædder for at få det til at se helt færdigt ud. Jeg går også og lurer på, om ikke jeg skal have monteret en tagrende og et afløb, så vi kan samle vandet fra taget. Vi kan godt bruge regnvandet til vores rhodondendronner, som ikke har så godt af det kalkrige vandværksvand.
Genbrug af regnvand er forresten vældigt oppe i tiden, så selv om det mig inderligt imod at følge tidens modestrømninger, bøjer jeg mig alligevel i dette tilfælde....
Med produkthandlerhilsen
Jesper
Dissertation allocation: debacle
1 time siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar