mandag den 20. september 2010

Et gymnasium for bonderøve

Vesthimmerlands Gymnasium i Aars fejrede i weekenden sit 50 års jubilæum med en kæmpefest for de tidligere elever.
Gymnasiets historie er historien om en god portion rettidig omhu. Det er historien om lokalpolitikere, der i slutningen af 50'erne så, at det traditionelle bondesamfund lakkede mod enden - og at Danmark havde brug for bøndernes intelligens. Derfor lavede man landets første landgymnasium, hvor bøndernes børn kunne blive introduceret til den verden, som ligger ud over de lokale plovfurer.
Den historie blev glimrende fortalt i en jubilæumstale af den administrerende direktør i Falck A/S, Allan Søgaard Larsen, som blev student fra VHG i 1974.
Året efter - i 1975 - begyndte jeg i 1. G på gymnasiet. Det var en mildest talt rystende oplevelse. Jeg var i 10 år blevet pint og plaget i Farsø Skole, der på det tidspunkt havde en udsøgt samling af indskrænkede og åndsformørkede lærere - mange med rod i indre mission - så der var mildest talt et anderledes svung over lærerstaben på gymnasiet. Nogle af lærerne repræsenterede vel nok grænselandet mellem galskab og genialitet. En flok excentrikere i varierende grad kan man i hvert fald sige uden at fornærme nogen. Ingen nævnt - ingen glemt. Men i modsætning til lærerne på Farsø skole brændte de for deres fag - og deres sag. I tre år gik vi gennem noget, der var lige dele dannelse og uddannelse - og hvor det i lige så høj grad var afgørende, hvad man lavede ved siden af lektierne, som lektierne selv.
Det her var før adgangsbe-grænsningerne og test-vanviddets indtog i uddannelses-systemet, så vi blev tilskyndet til at deltage i en lang række aktiviteter uden for pensum - aktiviteter, som gjorde skolen til et kulturelt kraftcenter i det agrare landskab. Det spredte sig vidt - fra idræt, teater, musik og en række fantastiske fester. Mange af aktiviteterne var organiseret gennem elevforeningen Hebe, som jeg selv havde fornøjelsen at være formand for i et år. Og man kan vel sige, at dermed var min skæbne beseglet - for nu flere end 30 år senere kan jeg se tilbage på adskillige formandsposter.
Til den store jubilæumsfest lørdag strømmede intellektuelle bonderøve fra nær og fjern. Min egen klasse, 3.C 1978, var stærkt repræsenteret med ni ud af 20 - og for os blev det naturligvis et ekstra festligt møde. For de flestes vedkommende har vi jo ikke set hinanden siden klassesamlingen i 2003, hvor vi havde 25 års studenterjubilæum, så der blev udvekslet mange historier om tiden, der er gået. Tiden har sat sit præg - vi er blevet satte i varierende grad, og allesammen blevet gode og trofaste kunder hos landets optikere.
Men som sagt var gymnasietiden meget mere end det, som foregik i klasselokalet. Og her var en fest som denne en rigtig god anledning til at møde dem fra andre klasser i samme periode - og lærerne med for den sags skyld. Jeg har i hvert fald ikke tal på, hvor mange mennesker jeg snakkede med denne dag og aften - men kunne sagtens have brugt endnu flere timer til det.
Det kompenserede jeg sig for ved at tage en øl sammen med min gamle skolekammerat Per Lyngby i hans retro-kælder efter festen, men det er en helt anden sag.
En rigtig god dag blandt bonderøvene!

Ha' det
Jesper

Foto: VHG, undertegnede, Britta Sørensen

3 kommentarer:

Flemming sagde ...

En lille kommentar:
Jeg mener ikke at Allan Søgård overhovedet har gået på Farsø Skole. I følge min far kommer han fra Grønnerup og må således have gået på Strandby skole de første 7 år - den har dog i parantes bemærket nok været lige så slem som Farsø skole. Og han nævnte selv at han startede på VHG i 1. real - det kunne man nemlig dengang, så hans oplysningstid startede lidt tidligere ;-)
Mvh. Flemming

Jesper Hansen sagde ...

Hej Flemming - der var en lille uklarhed i min formulering, så jeg har ændret den, så det tydeligt fremgår, at jeg ændrer synsvinkel i afsnittet efter omtalen af Allans tale.
Det er rigtigt, at Allan kom fra Grønnerup - og sikkert aldrig har gået på Farsø skole. Jeg gik i realen med hans søster Sinne, som kom på gymnasiet efter 2. real, hvilket altså må være samme år, som Allan blev student. Familien flyttede på et tidspunkt fra Grønnerup til Mejsevej.

Lyngby sagde ...

Og tak for sidst - hyggeligt at møde jer.