Bomben i turbanen

At pennen stadig er stærkere end sværdet, oplevede jeg et levende bevis på, da jeg onsdag aften var til foredrag med Kurt Westergaard - tegneren fra Jyllandsposten som fuldstændig ufortjent er blevet skydeskive i den kulturelle kamp mellem civilisation og mørk middelalder - blot fordi han var på arbejde en forkert dag.
Mødet foregik under helt groteske, men nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Det havde været planlagt længe, men deltagerne fik først selve mødestedet meddelt kort før mødet. Da jeg ankom, var et større område omkring bygningen spærret af med plastikstrimler, og uniformeret politi med hunde runderede. Inden vi blev sluppet ind, måte vi vente på, at bombehundene blev færdige med at "sweepe" bygningen. Indgangen foregik gennem en sikkerhedssluse med visitation og tømte lommer - akkurat som i en lufthavn - ligesom vi var blevet bedt om at medbringe behørig billedlegitimation. Først da alle deltagerne var på plads, ankom hovedpersonen fulgt af civilklædte bodyguards fra PET.
Hele dette sikkerhedsopbud er desværre nødvendigt. Det har tiden efter muhammedtegningerne vist, da der jo som bekendt efterhånden har været adskillige forsøg på at skade Kurt Westergaard og den århusianske morgenavis. Men det kan gøre mig rasende og oprørt, at det er nødvendigt!
Der har været skrevet meget for og imod Kurt Westergaards uskyldige tegning. På mødet fik Westergaard endnu en gang mulighed for at forklare dette - men det jeg især hæftede mig ved, var mandens utrolige evne til at leve med dette pres og modstå ethvert forsøg på at tvinge så meget som en undskyldning ud af ham.
Som avistegner har han meget naturlig valgt at bruge sin humoristiske sans. Da en mand i telefonen forsøgte at overtale ham til at tage til mellemøsten og tage en "fair" retssag, svarede Westergaard, at han ville overveje dette, hvis man kunne garantere ham, at han i fængslet ville få serveret svinekoteletter to gange om ugen.
Siden muhammedkrisen har Kurt Westergaard været tæt fulgt af livvagter fra PET. Han kunne fortælle, at det kan man lære at leve med - og han så frem til, at han skulle på plejehjem. For han vil i modsætning til andre pensionister blive behandlet ordentligt - for skulle det modsatte ske, ville livvagterne jo betragte det som terrorisme... Hans kone nyder i øvrigt synet af livvagterne - for disse veltrænede mænd er jo enhver svigermors drøm om en svigersøn... Livvagterne havde i øvrigt udtrykt stor tilfredshed med, at Kurt Westergaard hverken er nudist eller vinterbader...Og således blev han ved med at bruge humoren til at afvæbne den ellers alvorlige situation, som han og hans familie er havnet i.
På trods af den alvorlige baggrund var mødet en bekræftelse af den gamle sandhed om, at pennen er stærkere end sværdet, og at et smil er verdens stærkeste våben - og jeg kunne sammen med en række andre nordjyske mediefolk gå fra mødet stærkt opmuntret til fortsat at kæmpe for - og bruge ytringsfriheden.

Ha' det
Jesper

P.s. Billederne er af lidt tvivlsom kvalitet. De er taget med mobiltelefonen, da det ikke var tilladt at medbringe kameraer til mødet.
P.p.s. Apropos humor og Westergaard: Se også denne artikel.