En rigtig samehistorie

Rensdyrbilledet i forrige indlæg bragte min hukommelse på langfart - og jeg kom i tanke om en sjov historie fra mit brogede liv.
I efteråret 2000 havde jeg fået mulighed for at komme med en flok samer ud i fjeldet på Norges største ø, Hinnøya mellem Bodø og Narvik. Turen gik ud på at samle områdets rener for at mærke årets nyfødte og i øvrigt tilse bestanden.
Vi slog lejr på noget, der vel bedst kan betegnes som Lars Tyndskids Mark 25 kilometer fra noget som helst, der bare mindede om civilisation. De første dage var et sandt helvede på jord. Regnen silede ned, skyerne hang lavt, og rensdyrene var stukket op i højfjeldet. Det gav kort sagt ingen som helst mening at forsøge at finde dyrene i området. Vi boede i telt, og som traditionen byder fra de gamle nomadedage, sad vi i et stort tipi-agtigt telt - en såkaldt lavvu og ventede på godt vejr. I midten af teltet var et ildsted, og der var en gryde med kogt rensdyrkød. Når man blev sulten, stak man dolken ned i gryden og fiskede et stykke kød op. Nu er samer traditionelt folk af få ord, så der sad vi i et par dage uden at snakke - og det dårlige vejr blev ved. Så blev det fredag eftermiddag, og civilisationen begyndte at rykke i samerne, der blev enige om, at man ligeså godt kunne holde weekend, få lidt øl og hygge sig inde i byen.
Nu har jeg jo sådan set fået de bajere, jeg skal have - og jeg var der jo for at nyde naturen, så jeg meldte mig frivilligt til at passe på lejren til mandag morgen - ene mand in the middle of nowhere! Jeg havde medbragt min fiskestang og havde en lumsk plan om at fange et par fjeldørreder i nogle af områdets søer.
Som sagt, så gjort. Samerne drog af sted på deres firehjulede motorcykler - og der stod jeg 25 kilometer fra nærmeste telefon. Jeg smed lidt brænde på bålet, krøb i soveposen og hyggede mig med en bog, mens jeg ventede på bedre vejr.
Jeg havde imidlertid ikke mere end lige lagt mig, da jeg hørte en motorcykel uden for teltet - og jeg gik ud for at se, hvad der var på færde. Derude kom en af samerne tilbage.
Uden et ord tog han en riffel op af sadeltasken og rakte den til mig. Jeg spurgte selvfølgelig, hvad jeg skulle med den - og svaret faldt promte, idet han gassede motorcyklen op og forsvandt:
- Den er god at have, hvis der kommer ulv!
Der sad jeg så - mutters alene i fjeldet. Riflen veg ikke fra min side hele weekenden, men det er vel overflødigt at nævne, at jeg ikke så så meget som skyggen af en ulv.
Mandag morgen var det godt vejr, og samerne vendte tilbage i højt humør. De var noget nysgerrige efter, hvordan ulvesituationen havde været.
Jeg kunne meddele, at den havde været lige så elendig som ørredsituationen - og så i øvrigt prøve at spille cool.
Forresten fangede vi allerede rensdyrflokken samme eftermiddag - og i løbet af aftenen var bestanden inspiceret. Vi slagtede 16 rensdyr i løbet af natten. Geviret fra et af dem brugte jeg som skæfte i en kniv, som jeg stadig har som et minde om dengang, jeg var på ulvevagt!

Ha' det
Jesper