Forrige weekend var vi som bekendt på Als. Det betød, at vi gik glip af den årlige same-dag her i Tromsø. Det var trist, for efter sigende skulle det være ret spændende. Blandt andet blev der budt på rensdyrrace i gågaden.
Heldigvis var polske Patrycja Jernas på pletten med sit videokamera. Patrycja er ph.d.-studerende på Norsk Polarinstitutt og har kontor lige ved siden af Arktisk Råd. Patrycja er tilknyttet instituttets klimagruppe, som vi deler kaffekasse med, og hun har mindst lige så meget styr på videokamera og redigering, som hun har styr på mikroberne i Kongsfjorden på Svalbard.
Det kan blandt andet ses på hendes blog, men da den er på polsk, har jeg fået lov til at låne hendes lille film om samedagen i Tromsø.
Tryk på pilen et par gange, så spiller videoen! Det er faktisk ret vildt med de rensdyr, og jeg vil i hvert fald prøve at se, om ikke det kan lykkes mig at være med næste år. Om ikke andet fordi det får mig til at se Aalborg kommunes gamle kampagne "Ren By" i et helt nyt perspektiv.
Ha' det
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar