Bålmad
Fredag aften var jeg inviteret til et leder-arrangement hos KFUM-spejderne i Tranum. Aftalen gik på, at jeg skulle fortælle "røverhistorier" fra mit liv. Bare 20 minutter, så det gik an, at jeg kom til spejderhytten og gruppens hyggelige og rummelige bålhus til aftenkaffen klokken 20.Forinden havde spejderlederne så lavet en treretters over bål - og da det var et møgvejr med stormen, var tidsplanen skredet lidt. Heldigvis for det. For så nåede jeg lige at få desserten med - romflamberede pandekager med honningglaserede valnødder.God solid spejdermad vil jeg sige - og endnu et bevis på, at man sagtens kan lave gourmetmad over bål.Det blev en hyggelig aften - og tøjet lugtede dejligt af røg, da jeg kørte hjemefter. Røverhistorier fortalte jeg ikke, for alt, hvad jeg sagde, var sandt nok. Men med Peter Freuchens ord: Sandheden må ikke stå i vejen for en god historie.Jeg fortalte om, hvordan mine praktiske spejdererfaringer gennem årene havde hjulpet mig, når store begivenheder skal organiseres. Se blandt andet her. Og så som et lille ekstranummer fortalte jeg om min artikelserie "Vis mig dit spejderar", som jeg skrev til lejravisen på Blå Sommer i 2004.Den hyggelige aften var et led i Tranum-gruppens udviklingsarbejde - og jeg er glad og taknemmelig for, at jeg kunne bidrage. Nu glæder jeg mig sammen med Tranum-spejderne til 2031, hvor Danmark netop har fået tildelt værtsskabet for verdensspejder-jamboreen.
Sea zoo with Nick
6 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar