Min definition
Der er en betydelig grad af "ulven kommer" og sikkert også uartige freudianske lystfølelser, når meteorologerne varsler skybrud og andet uvejr.Nu går det heldigvis sjældent, som disse professionelle dommedagsprofeter spår, men i dag fik vi rent faktisk skybrud her på Øland. På lige godt 20 minutter fik vi 20 mm regn. Det er meget bedre end den officielle definition på skybrud, som meteorologerne aldrig forsømmer en chance for at nævne - nemlig 15 mm på en halv time.Jeg er egentlig ret ligeglad med de videnskabelige definitioner. Jeg ser gerne verden sort-hvid, så enten regner det - eller også regner det ikke. Alligevel gav dagens skybrud anledning til at lave min helt egen definition:- Det er skybrud, når der står så meget vand på gårdspladsen, at det løber ind i mine gamle træsko uden hæl. Det er da en definition, som almindelige mennesker kan forstå og bruge uden regnmåler.Desværre fik vi ikke rigtig noget torden. Det går altid uden om Øland. Det er træls - for jeg elsker torden og lynild. Bevares - det buldrede da lidt ude omkring. Men altså ikke for alvor på Øland. Jeg havde ellers lavet en hel kande tordenkaffe, da det begyndte af buldre mod syd.Men den bjørn kom der altså ikke noget skind ud af.
Sea zoo with Nick
6 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar