Naturens hævn

Skibskatastofer og voldsom død

Intet er som bekendt så gammel som en gammel nyhed. Det er denne historie den sørgelige bekræftelse på.

Mandag aften tog jeg til Nr. Lyngby for at se den strandede hollandske bomtrawler Sursum Corda - og jeg var ikke engang hjemme igen, før jeg fik en meddelelse om, at nu var den kommet fri efter en uges ophold på sandbunden få meter fra stranden i det lille fiskerleje. Så billederne her er historie - allerede inden publiceringen.

Men det var under alle omstændigheder - så kort tid det varede - en rigtig nordjysk seværdighed, der skabte trængsel på stranden og de små veje ved Nr. Lyngby. Næst efter egen lykke er andres ulykke ikke at foragte.

For begivenheden var også fortællingen - et narrativ, som det hedder på moderne dansk - om de onde hollandske bomtrawlere, der bevisligt ødelægger havbunden i modsætning til de danske kystfiskeres skånsomme og miljøvenlige bundgarn og snurrevod. Den fortælling vil vi godt abonnere på her i Nordjylland - og vi frydede os, da naturen tog sin velfortjente hævn over hollænderne og sendte bomtrawleren til tælling på første revle.

Mon ikke interessen for begivenheden også skyldes en generel interesse for - med Tom Kristensens ord - skibskatastrofer og voldsom død? Det kan vi nok trænge til efter coronaens  pest og langsomme respirator-død.

Men nu er Sursum Corda altså fri igen. Med det navn kunne jeg godt have undt den et par dage mere i sandet. Gad vide, om det giver mening på hollandsk?

Sursum Corda er en katolsk indgangsbøn, der opfordrer menigheden til at opløfte hjerterne til Gud. Jeg synes. bomtrawl er noget ukristeligt stads - men det mener de åbenbart ikke i den katolske del af Holland.