Jeg er træt

Privilegieblinde salonkommunister

Nøøjh, hvor er jeg træt. Træt. Uendelig træt…

Trætheden skyldes venstrefløjens sædvanlige mangel på situationsfornemmelse. Selv om vi står midt i noget, der med stor sandsynlighed ender i den værste økonomiske krise siden Wall Street-krakket i 1929, skal uskyldige danskere finde sig i venstrefløjens sædvanlige miljø-overbudspolitik.

Nu er det benzin- og dieselbilerne, der står for skud. De skal udfases, som det hedder, allerede i 2023, hvis enhedssocialisterne og folkesocialisterne fortsat skal støtte regeringen.

Det er privilegieblindhed, der endnu en gang viser, at denne flok meget talende kommunistyngel, der næppe evner at tjene til føden ved egen hjælp og uden bistand fra offentlige kasser, er helt ude af trit med det proletariat, som man foregiver at sympatisere med.

For det bliver de fattige, de arbejdsløse og landbefolkningen, der kommer til at betale prisen for rødes utopiske drømme om elbiler, cykeltosserier og kollektiv trafik.

Udviklingen går hurtigt inden for el-biler, brintteknologi og den slags – og det skal nok komme. Men der er ingen grund til at forcere udviklingen. Ting tager nu en gang tid.

For virkeligheden er, at alle vi, der bor på landet endnu ikke kan bruge en el-bil til noget som helst. For mit eget vedkommende driver jeg en lille virksomhed med base her på Øland, men har i ikke-corona-tider Jylland og Fyn som fysisk arbejdsområde. Det bliver nemt til 200 km om dagen i snit.

Det er et liv på landevejene. Ikke attraktivt, men nødvendigt. Og så er jeg ikke den, der er hårdest ramt. For hvad med alle sælgerne? For slet ikke at tale om alle pendlerne, der på grund af urbaniseringens centralisering nemt får over 100 km til og fra arbejde.

Det er virkeligheden – og den virkelighed er åbenbart svær at få øje på, når man sidder på cafeernes bonede gulve med en svømmehal, lægepraksis, alskens spændende butikker og centraladministrationens idiotarbejdspladser inden for gå-afstand.

Jeg bliver træt, når jeg – på kanten af den danske fattigdomsgrænse – skal have mit frie forbrugsvalg dikteret af en bedrevidende venstrefløj. Jeg tager miljøspørgsmålet meget alvorligt – og gør en stor indsats helt af mig selv. Jeg skifter termostater, bruger LED-pærer og sparer på varmen fra Danmarks dyreste fjernvarmeværk. Bilen er i øvrigt 10 år gammel, men hverken Tesla eller racervogn. Bare en godt slidt Opel, som jeg holder meget af – alderen til trods.

Jeg sorterede affald og solgte det til skrothandlerne lang tid før, affaldssortering blev moderne. Jeg komposterer husholdningsaffald – og tager i øvrigt ikke på flyferie flere gange om året. For jeg hylder også det gamle motto med, at ude er godt, men hjemme bedst. Her er så dejligt ude på landet, at jeg overhovedet ikke kunne drømme om at tage af sted på ferie. Var der i øvrigt ikke noget med, at det var alle de københavnske venstreintellektuelle, der slæbte coronaen til Danmark, fordi de var på en absolut overflødig skiferie til Norditalien?

Det var den samme corona, som har været ved at tage livet af min virksomhed. Det ville derfor klæde den privilegieblinde venstrefløj, hvis de i denne krisetid holder deres kæft – og lader os andre passe vores daglige dont, så der fortsat er råd til velfærd – og ikke mindst tusindvis af idiotjobs i den offentlige sektor, hvor den snotforkælede talende klasse kan sidde og flytte papirer uden risiko for at blive fyret, selv om situationens alvor nok kunne kræve deres fysiske tilstedeværelse som landbrugsmedhjælpere, håndværkere og rengøringsassistenter. Det er jo som bekendt jobs, der i dagens Danmark ofte besættes med udefra kommende arbejdskraft, fordi der ikke er nogen danskere, der gider arbejde med hænderne.

Jeg gider snart ikke høre mere. Så jeg vil bede venstrefløjen om en lille tjeneste, der slet ikke koster noget som helst: Hold kæft! Husk på – uden skatteyderne havde i slet ikke jeres løn og privilegier.

Er der i øvrigt ikke noget om, at der er stillet kvalificeret spørgsmålstegn ved påstandene om, at el-biler totalt set er mere miljøvenlige end konventionelle biler?

På kanten, Nordjyske Stiftstidende 31. juli 2020