Fællessang i baggården

Grønlandsk sangglæde

Improviseret fællessang hører med til en grønlandsk fest.

Verdensstjernen Simon Lynge underholdt også.

Forleden var jeg til reception i Det Grønlandske Hus i Aalborg i anledning af, at huset er flyttet fra den hidtidige placering i Aalborgs udkant til noget mere centralt beliggende lokaler på Vesterbro i midtbyen.

Det var som altid en hyggelig sammenkomst med folk, jeg kender. Der var grønlandske specialiter og den uundværlige, kaffe og kage på menuen og i det hele taget hygge i baggården ved siden af Hotel Phønix på en af sommerens allervarmeste dage.

Oven i købet havde huset fået den grønlandske næsten-verdensstjerne Simon Lynge til at komme forbi og underholde - og jubelen ville da heller ingen ende tage over landsmanden, som har haft succes i det store udland.

Men alligevel var det, som berørte mig mest, den grønlandske festglæde og evnen til spontan fællessang. For i Grønland er sang og musik ikke specielt elitært. Judithe greb guitaren mellem landsmændene -og straks stemte hele flokken i de kendte grønlandske fællessange. Det endda flerstemmigt og uden dirigent, som det kun kan ske i Grønland.

Det er rørende og smukt - og for en musikalsk analfabet som undertegnede nærmest ufatteligt.