mandag den 22. august 2016

Blokhus International Airport

Heldigvis var der ingen fly, der strandede...

Blokhus Strand var for et kort øjeblik forvandlet til lufthavn, da turistforeningen og andre gode kræfter søndag eftermiddag havde inviteret til en såkaldt Fly-In, hvor en række flyvere og ikke mindst veteranfolkene fra Strut Nordjylland bød på et kig på hobby-fly.

Det var et storslået arrangement, hvor en del af stranden simpelthen var omdannet til landings- og startbane - og alle kunne få en snak med mændende og deres flyvende maskiner.

Klokken 15.30 var det forbi, og flyene gik i luften som perler på en snor. Sådan da - for hele det stort anlagte show måtte stoppes, da to kvinder med en hund i snor demonstrerede sædvanlig kvindelig mangel på situationsfornemmelse. De reagerede hverken på båthorn eller tilskuernes hujen, og det var først, da den midlertidige lufthavns marshall-tjeneste fik fat i dem, at de fik fjernet sig fra startbanen i fornærmet og fjantende ro. Flyveopvisninger går normalt ikke stille af sig, men de to midaldrende kvinder havde altså ikke opdaget, at de gik på en airstrip, hvor flyene lettede med få minutters mellemrum. Man må have mig undskyldt, men det siger mig altså et og andet om kvindekønnets utilstrækkelighed i en tid, hvor lighed og inklusion ellers er politisk korrekt.

Det var et rent tilfælde, at vi endte ved denne store begivenhed i Blokhus. Egentlig skulle jeg have været på fuglefoto i Risgaarde sammen med min gamle skolekammerat og blogger Per Lyngby, men den tur var aflyst. Og så mente hjemmestyret - konen i huset - at vi burde tage en tur i det gode vejr til Blokhus efter en is, som vi gør så tit.

Og i dag fik vi altså fuld valuta og næsten 500 billeder i kassen. Her er et lille udvalg af dagens billeder, hvor jeg hele tiden var i tvivl om, hvorvidt det nu var de flotte skyer og tordenvejret over Jammerbugten eller de mange spændende fly, der var hovedmotivet.

Her er en række fotos uden yderligere kommentarer. Billederne er klikbare.











3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hi Jesper. Hvilken slags fly er den første ( gule ) med "Maple Leaf" på siden ? ? ? Den er OY registreret og ser ud til et Fransk flag på halen (?) Tilsyneladende ikke solskin hele tiden.

Mvh.,
John J.

Jesper Hansen sagde ...

Hej John. Flyet er en Chipmunk fra De Havilland. Chipmunk blev blandt andet brugt af det danske flyvevåben som træner. Flyet her er lidt specielt, som du kan læse om på denne hjemmeside: http://www.strutnordjylland.dk/dhc1.html
Jeg har skrevet til klubben og bedt dem om at kommentere dit spørgsmål om den canadiske bemaling og det franske flag.

Unknown sagde ...

Hej Jesper

Rigtig fine billeder du har taget.
Jeg er super glad for at have fået lov til at benytte nogle af dem.

Jeg er den ene pilot i det to-sæddede svævefly, og min flyvemakker Ole
sad og filmede fra forsædet under starten fra stranden, der forgik i fly-slæb.

Filmen kan ses her : https://www.facebook.com/henrik.h.kristensen.1/videos/10209325776598021/

Flyet er et "Duo Discus T", der er klub-fly i svæveflyveklubben Aviator på Aars Flyveplads.

Jeg har prøvet at undersøge om der tidligere er foretaget fly-slæb fra en dansk strand, men
jeg kan ikke finde nogle kilder der skriver om det.

Så det er faktisk muligt at det er første gang der startes i fly-slæb fra en dansk strand.

vh
Henrik Holm Kristensen