torsdag den 22. maj 2014

Den ukendte blomst

Hvad er det?

En ukendt lille blomst.
Endnu en gang må jeg ty til læsernes hjælp.

De seneste dage er der flere forskellige steder i haven dukket denne yndige lille blomst op. Den består sådan set bare af en stængel - cirka 15 cm høj - der deler sig i toppen ud i en masse blomster. Den optræder sammen krokus - uden at jeg kan give nogen særlig forklaring herpå.

Ved første øjekast ligner den blomsten fra ramsløg - men dem har jeg en del af i haven, og jeg tør godt slå fast, at det i hvert fald ikke er ramsløg. Jeg har plukket en - og stænglen er nærmest lugtfri.

Den er sådan set meget pæn - og jeg har indtil videre fredet den. Men hvis det er noget ukrudt, der breder sig voldsomt, skal den naturligvis væk.

Så - hvad er det?

3 kommentarer:

papagreenfoto sagde ...

hej
jeg aner ikke en døjt om botanik , men mon ikke --- google er din og min ven -- det er Fuglemælk - Ornithogalum --http://www.haveabc.dk/frontpage.aspx?id=14&dbid=487c3aa3-2b30-4a51-ae71-b62378da7c77

Jesper Hansen sagde ...

Hej Benny
Tak for oplysningen - den er jo svær at google, når man ikke kender navnet, men du knækkede nøden. Flot gjort...
I øvrigt har jeg fået en mail fra kusinen - og hun er også kommet frem til, at det er fuglemælk.
mvh
Jesper

papagreenfoto sagde ...

hehe
jeg bad da bare google om at lede efter tilsvarende foto ;-)