tirsdag den 6. maj 2014

Tilbage til åstedet

Nostalgi i Sisimiut

Min første og midlertidige bopæl var Børge Davidsens indkvartering.
Jeg boede på loftslejligheden til højre op ad trappen.
Forrige tirsdag skruede jeg tiden godt og vel 20 år tilbage.

Jeg var i Sisimiut for første gang i en halv snes år. Ærindet var rent tjenstligt, men ved frokosttid tog jeg et par timer fri - og skruede tiden tilbage til mine første år i Grønland, hvor jeg netop boede i Sisimiut i perioden 93-95.

Jeg kørte på Sømandshjemmet og indtog min frokost. I begyndelsen af 90'erne var Sømandshjemmet stedet, hvor man mødtes - hver dag både til formiddagskaffe og til frokost. En gedigen central for udveksling af informationer - for det var jo før internettet og Facebook, hvor sladder og nyheder blev udvekslet og diskuteret mand til mand.

Stedet er ikke så velbesøgt som i gamle dage, men maden var den samme solide danske husmandskost - og dagens ret var brændende kærlighed, som ikke fås meget bedre end netop på Sømandshjemmet i Sisimiut.

I Sisimiut arbejde jeg for et foretagende, der dengang hed KNI Detail - og havde til huse på slottet med en fantastisk udsigt over byen. Siden er firmaet blevet privatiseret, hedder nu Pisiffik og er Grønlands største supermarkedskæde. Forresten indgik et besøg på Pisiffik i mit officielle program - og det var spændende at høre, hvordan virksomheden havde udviklet sig på de godt 20 år, der er gået, siden vi startede som en statsejet forsyningsvirksomhed med politisk ledelse - men det er nu en hel anden snak...

Inden frokosten hyrede jeg en taxi - og tog på en hurtig rundtur til alle de kendte adresser i den vestgrønlandske by. Det kom der en masse fotos ud af. Her er et par stykker...

Ved siden af indkvarteringen lå Ebbe Hansens Tømrerfirma.
Ebbe Hansen var forlængst ude af firmaet, men navnet
levede videre blandt de flinke mennesker. Her har jeg og mange andre
indtaget adskillige fyraftensbajere...
Kællingehætten hedder fjeldtoppen, der er Sisimiuts vartegn.
Og hvis Kællingehætten er skjult af skyer,
overtager kirken rollen som vartegn.
Den gamle kirke er i dag en del af Sisimiut museum, men har
blandt andet også tjent som fængsel.
Byens førende værtshuse - Pub Raaja og Kukkukooq ligger
ved siden af hinanden. Stedet kaldtes derfor Jomfra Ane Gade.
Min gamle arbejdsplads - kaldet slottet. Det fremgår klart, at huset
oprindeligt er bygget af et arkitektfirma, som gik konkurs. Huset er i dag
hjemsted for en sprogskole.
Min permanente lejlighed lå i første række på Tuapannguanut i bekvem
gå-afstand til Jomfru Ane Gade. Jeg havde den øverste etage i
den røde sektion.
Omtrent sådan tog udsigten sig ud fra mit køkkenvindue.

Ingen kommentarer: