Ikke noget at brokke sig over

Honi soit qui mal y pense

En fredelig forsommeraften ved Ryå. 

Rørhøgen var alt for langt væk.

Det er nemt at blive lidt blaseret, når man bor i så dejlige omgivelser som Øland og omegn, så egentlig var jeg ikke særlig tilfreds med fredagens aftenstur med kameraet.

Turen gik først til dæmningen ved Ulvedybet, men et par fouragerende skestorke var ligesom ikke nok. Så jeg kørte videre til dæmningen langs Ryå ved Haldager vejle.

Jeg har ofte fra bilen set rørhøge i området - og det er i øvrigt også et kendt samlingssted for unge fiskeørne, så her var da chancen for et fede billeder.

Rørspurven er nem at kende på det
 hvide halsbånd og det sorte "skæg".

Men nej - kun en enkelt rørhøg blev det til, og den var alt for langt væk til at fotografere. Så da solen var gået ned, og det var blevet for mørkt til at fotografere, luskede jeg tilbage til bilen. Der fik jeg tilfældigvis øje på en rørspurv i udkanten af rørskoven - og jeg tog da også et par billeder.

Det blev ikke rigtig godt - dertil var det for mørkt - men det er trods alt første gang, jeg har fået en rørspurv i søgeren. Så hvad er der egentlig at brokke sig over? Og vejret var dejligt - og køerne græssede fredeligt. Så kan man næsten ikke forlange mere. Oh jo, måske en rørhøg...