A Hero of Mine
I forgrunden Franz Beckerlee i velmagtsdagene. |
Men forleden aften var den der bare. Bang, sagde det - og jeg var fuldstændig solgt på stedet, da jeg første gang hørte "A Hero of Mine" med Electric Guitars i radioen.
Melodien er muligvis lidt spekulativ - stjernespækket som den er - men det lyder altså fedt, der er energi og nerve - og så er det rigtige guitarer og ikke computere, der leverer musikken.
Det er Søren Andersen og Mika Vandborg, der har lavet bandet med det sigende navn Electric Guitars. På bandets første plade har de inviteret deres danske yndlingsguitarister med på et af numrene - og det er så blevet til den 10 minutter lange A Hero of Mine. Her er der god, gammeldags guitarrock med Tim Christensen. Mikkel Nordsø, Jacob Binzer, Per Møller, Poul Halberg, Uffe Steen, Billy Cross, Jens Runge, Aske Jacoby og så også lige en herre ved navn Franz Beckerlee.
Søren Andersen og Mika Vandborg har støvet den gamle gasser af, og det er da lidt af en bedrift, der bør omtales - og det er jo dybest set det, jeg er i gang med...
Alene de 10 minutter sætter en grænse for musikkens kommercielle udbredelse. Det er jo de færreste radiojournalister, der evner at holde kæft i 10 minutter og bare lade lytterne nyde musikken.
A Hero of Mine er endnu ikke tilgængelig på YouTube, men den kan høres via dette link i forbindelse med Madsens omtale forleden. Og husk - den skal spilles højt, meget højt...
Og nu, hvor vi er i gang, kan vi jo lige genopfriske en manisk Franz Beckerlee fra de glade Gasolin-dage i Smukke Charlie....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar